23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Landsdækkende panel for arkitekter lanceres på Building Green

Cembrit lancerer Dansk Arkitektpanel på Building Green i Aarhus – et nyt panel for danske arkitekter og rådgivere med fokus på trends og tendenser, konjunkturer samt aktuelle udfordringer inden for branchen.

Hver dag skyder der nye og spektakulære byggerier op i Danmark. Men hvad er de seneste tendenser og trends inden for nutidens arkitektur? Denne viden ligger danske arkitekter og rådgivere inde med, og derfor får de nu mulighed for at dele deres erfaringer med branchen i et nyt arkitektpanel.

Formålet med Dansk Arkitektpanel er at inddrage fagpersonernes ekspertviden inden for forskellige grene i branchen med henblik på at samle deres viden under én paraply. Via panelet får deltagerne dermed også adgang til den seneste viden og de nyeste tendenser inden for arkitektur, design og byggeri.

Cembrit står bag lanceringen af Dansk Arkitektpanel, da byggematerialeproducenten har løbende fokus på at opdatere og optimere produktsortimentet i forhold til branchens udvikling. Derfor giver det ifølge Cembrits salgschef Morten Erikstrup mening at etablere arkitektpanelet, der har til formål at indsamle og formidle værdifuld viden om byggeriet til glæde for både producenter, arkitekter og byggevirksomheder.

- Vi vil som producent gerne have fingeren på pulsen og følge byggebranchen tæt for at kunne udvikle og levere byggematerialer, som arkitekterne og rådgiverne efterspørger. Derfor står vi bag lanceringen af Dansk Arkitektpanel, hvor formålet er, at deltagerne kan dele deres indsigt i branchen og dermed være med til at præge udviklingen af nye byggerier og byggematerialer, siger Morten Erikstrup, salgschef i Cembrit A/S.

Som deltager i arkitektpanelet skal man svare på to spørgeundersøgelser om året. Efterfølgende får panelet unik indsigt i undersøgelsens konklusioner blandt andet via udvidede rapporter, der er forbeholdt deltagerne.  

Bliv en del af arkitektpanelet
Dansk Arkitektpanel lanceres på Building Green i Aarhus den 18. og 19. april. Her kan interesserede høre mere om konceptet og ansøge om at blive én af de første paneldeltagere.

- Vi ser frem til at præsentere Dansk Arkitektpanel på Building Green og fortælle mere om, hvordan konceptet kommer til at folde sig ud i praksis. Vi håber selvfølgelig på, at mange har lyst til at være med fra start og bidrage med unik viden til gavn for hele branchen, slutter Morten Erikstrup.  

Kom forbi Cembrits stand nr. 32 og hør mere om Dansk Arkitektpanel.

Swisspearl Danmark A/S
Gasværksvej 24, 1. sal
9000 Aalborg
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58711713
P nummer: 1002086335

Kontaktperson

Anette Brunsgaard Tymm
Marketingchef
+45 99372222 anette.tymm@swisspearl.net

Send til en kollega

0.047