23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Velkommen til Danske Malermestre

Danske Malermestre får hvert år mange nye medlemmer – store som små. Men hvem er de? Hvorfor har de meldt sig ind? Mød denne gang malermester Kasper H. Hambro fra Kjellerup.

Hvorfor blev du selvstændig?
Jeg begyndte mit firma i juli sidste år, men blev uddannet allerede tilbage i 2009. Jeg arbejdede så et par år som svend. For omkring syv år siden skulle der ske noget andet, og jeg blev ansat i Norlys, hvor jeg arbejdede i deres installationsafdeling med ansvaret for blandt andet deres fibernet. Her endte jeg efterhånden med en del ansvar og omkring 100 mand under mig, men det blev for stillesiddende, og jeg savnede mit gamle fag. Ikke mindst at være ude blandt kunder. I Norlys havde jeg fået en del erfaring med ledelse og kundeservice, så det var mere naturligt at begynde for mig selv, end at søge ansættelse som malersvend. Og da jeg også er femte generation af malermestre, lå det ligesom i kortene, at det var den vej, jeg skulle. 

Hvad er det for en type virksomhed, du driver?
I øjeblikket er det en enkeltmandsvirksomhed, men jeg tænker bestemt, at jeg skal være større – og også have lærlinge på et tidspunkt. Jeg begyndte fra scratch her i Kjellerup, men har efterhånden fået en del kunder. Jeg arbejder for private og for nogle boligforeninger. Jeg har min hjemmeside, og så lagde jeg mit visitkort hos en ejendomsmægler. Det har givet nogle kunder, men forpligter også. De gider jo ikke have mit kort liggende, hvis de bagefter får at vide, at jeg ikke har leveret. Jeg gør meget ud af at forklare, hvorfor tingene koster, som de koster. Jeg fortæller også til kunden, at jeg ikke er den billigste, men heller ikke den dyreste. Jeg tror på, at du kommer langt med ærlighed, og det giver dig også mulighed for et mersalg, hvis du har kundernes tillid. Jeg har lige lavet en førstesal, hvor stueplan så kom med bagefter. Så jeg kører meget på anbefalinger fra mine kunder. Og så har jeg fået et netværk med nogle tømrer- og murervirksomheder – og en anlægsgartner – hvor vi hjælper hinanden. 

Hvorfor har du meldt dig ind i Danske Malermestre?
Altså min far var organiseret og også min farfar, så det kom helt naturligt. Jeg synes også, det er vigtigt at støtte op om det fag, du er i. Og så mener jeg også, at der ligger en stor værdi i at være med i et netværk som en laug. Jeg håber meget på, at jeg kan være med til at præge fremtiden og udvikle faget. 

Hvad er dine forventninger til medlemskabet?
Jeg har landsstævnet til gode, men ellers håber jeg, at jeg gennem netværket kan være med til at gøre en forskel lokalt.

Læs artiklen Velkommen i Danske Malermestre 

 

 

 

 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web02