Titech Electric udvider produktområde med byggestrømstavler og øger fokus på installatørmarkedet

| Medlemsnyhed | Indrykket af Titech Electric A/S

Byggestrømstavler er det nyeste skud på stammen hos Titech Electric. Titech Electric er en virksomhed som aldrig står stille, og derfor er det nye forretningsområde helt i tråd med virksomhedens ønske om hele tiden at se nye muligheder.

Sæt ordene motor, proces eller effektfordeling foran tavler. Uanset hvilket ord du vælger, så leverer Titech Electric tavlen. Det samme gælder tavler til PLC-styring, ATEX-tavler, målertavler, gruppetavler og nu også byggestrømstavler.

”Hos Titech Electric er kompetencerne alsidige og vores styrke er bredden i vores kompetencer. Vi producerer både stort og småt og mestre både serieproduktion og unikke løsninger. Alt det gøres i dialog med kunden, da vi bygger tavler på tillid” siger kommerciel direktør, Jesper Steenstrup.

Selvom byggestrømstavler er et nyt produktområde hos Titech Electric, er virksomheden ikke uerfaren på området, da flere medarbejdere i virksomheden har erfaring fra denne del af eltavlebranchen. Byggestrøm er et relevant produktområde, da virksomheden generelt oplever der er godt gang i byggebranchen. Virksomheden ser derfor et godt potentiale.

Det øgede fokus på installatørmarkedet kommer ikke kun til udtryk ved en produktudvidelse af byggestrømstavler, men også ved at Titech Electric nu tilbyder service, ombygning og udvidelse af eksisterende eltavler . ”Vi ser det som en stor værdi at kunne imødekomme vores kunders behov, og efter vi oplevede et øget behov i markedet for service, har vi valgt at sætte ind på dette felt, ” udtaler Jesper Steentrup. På nuværende tidspunkt har Titech Electric to servicebiler, som kører i hele landet.

For at kunne imødekomme alle kunders behov i forbindelse med Titech Electrics øget fokus på installatørmarkedet, har virksomheden ansat en ny sælger, Marius Sønderby pr. 1. marts 2018. Marius er anerkendt i branchen og Titech Electric er glade for, at Marius bliver en del af teamet. Marius har en stor viden på installatørmarkedet og vil have sit fokus her.  

”Vi øger fokusset på installatørmarkedet, men OEM-markedet er stadig et vigtigt marked for os” Udtaler adm. direktør, Ulrik Juul afslutningsvis.

Mød Titech Electric på El & Teknik messe 2018

Hvis du vil se, hvor bredt Titech Electric favner, så kan du få syn for sagen på Titech Electrics stand på El & Teknik messen den 15. til 17. maj i Odense Congress Center på stand C-3818.

Her viser Titech Electric en række af sine produkter, og medarbejdere fra Titech Electric står naturligvis klar til en snak om produkter, udfordringer og muligheder i din virksomhed.

Du kan tilmelde dig messen her

Medlemsnyhed

Indrykket af
Titech Electric A/S

Ove Gjeddes Vej 11-19
5220 Odense SØ
Danmark
Titech Electric A/S

Send til en kollega

0.095