Når byggebranchen skal snakke bæredygtighed

Bæredygtighed i teori og praksis.

Ordet “bæredygtighed” er blevet et omdrejningspunkt for hele byggebranchen. Det bruges bredt, ofte velmenende, men sjældent med samme betydning fra aktør til aktør. På sidste års Building Green i København blev sproget gjort til genstand for debat. I oplægget om sprogets magt lød det, at ”sproget former virkeligheden”.

– Det er en formulering, der umiddelbart klinger godt, men jeg er ikke vild med betydningen. Sproget former vores forståelse af virkeligheden. Det er en vigtig forskel. For når forståelsen er uklar, kan anvendelsen også lynhurtigt blive det, siger vores kommunikationsmedarbejder Niklas Miranda.

Hvorfor skulle en sprogforståelse være et problem for aktører i byggeriet? Det virker harmløst. Situationen er dog ny, når brugen af ord samtidig reguleres og brud på regler sanktioneres.

Når regulering møder et upræcist begreb.

På Building Green København var reglerne for miljøpåstande et gennemgående tema. Nu kan hele branchen se alvoren. Salling Group har modtaget en bøde på 10 millioner kroner for brud på netop disse regler.

Set isoleret kan afgørelsen være rimelig. Men sagen kan også sætte gang i en anden effekt, som er svær at måle: tilbageholdenhed. Når grænsen for, hvad man må sige, er uklar, vælger nogle helt at lade være med at sige noget.

Det efterlader branchen i et spændingsfelt. På den ene side et legitimt behov for at beskytte forbrugerne. På den anden side en risiko for, at relevante og veldokumenterede tiltag ikke bliver kommunikeret, fordi usikkerheden er for stor.

Her begynder spørgsmålet at trække tråde længere tilbage. For hvad er det egentlig for et fundament, reglerne hviler på?

Problemerne ved bæredygtighedsdefinitionen.

I praksis kan meget af usikkerheden spores tilbage til selve definitionen af bæredygtighed, mener Niklas. Den klassiske formulering fra Brundtlandrapporten, som nævnes ofte på Building Green, favner bredt og ambitiøst. Men den er samtidig så omfattende, at den er svær at omsætte til konkret handling.

– Når et begreb både skal rumme hensyn til globale forhold, fremtidige generationer og komplekse samfundsdynamikker, bliver det vanskeligt at bruge som præcist værktøj i for eksempel markedsføring af bæredygtige tiltag og byggeteknisk dokumentation.

Konsekvensen er, at bæredygtighed i praksis konstant må genfortolkes. Fra branche til branche. Fra projekt til projekt. Det rejser et mere grundlæggende spørgsmål: Arbejder byggebranchens aktører og andre på skuldrene af en definition, der gør mere for at hæmme end at hjælpe?

Vi har udgivet Niklas’ debatindlæg i sin fulde længde på vores hjemmeside. Det er udtryk for skribentens egen holdning. Læs det her.