CEPELO åbner nyt showroom i Kolding
Den jyske motorbranche får et nyt stop på kortet, når CEPELO d. 15. juni slår dørene op til sit nye showroom i Kolding.
CEPELO, der til daglig driver sit hovedsæde og showroom i Aalborg, tager nu et markant skridt sydpå. Virksomheden overtager nøglerne til nye lokaler i Kolding den 1. juni, og fra den 15. juni vil grossister, kunder og samarbejdspartnere kunne besøge showroomet og opleve CEPELOs produktsortiment på nært hold.
Tættere på kunderne
Bag beslutningen ligger et ønske om at gøre det lettere for kunder og partnere i hele Jylland at komme i kontakt med virksomheden. Selvom Aalborg-afdelingen er veletableret og godt modtaget, har geografien vist sig at være en faktor.
”Vi elsker vores faciliteter i Aalborg, og det samme gør vores kunder og samarbejdspartnere. Men selv i et lille land kan Aalborg hurtigt føles langt væk” lyder det fra CEO Peter Lorentzen
Kolding er en oplagt placering for en sådan udvidelse. Byen fungerer som et naturligt knudepunkt midt i Jylland med nem adgang fra både nord og syd.
Kom og oplev produkterne
Showroomet giver besøgende mulighed for at se og opleve CEPELOs produkter på tæt hold og få demonstrationer direkte i lokalerne - noget, der for mange kunder er en vigtig del af beslutningsprocessen.
Fra den 15. juni er showroomet klar til at tage imod besøgende. Interesserede grossister, kunder og samarbejdspartnere opfordres til at holde øje med CEPELOs kanaler for yderligere information om åbningen.