23948sdkhjf

Eksporterer du til USA?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Cabi

”I USA er en veteran en helt. Der er en helt anden respekt om dem, og hvis en udenlandsk virksomhed har veteraner ansat, kan det nogle gange være en konkurrencefordel, hvis man skal eksportere til USA,” siger Klaus Bolving.

Klaus Bolving er medlem af følgegruppen bag indsatsen "Veteraner i job".

Danske veteraner er en ressource, og vi skal støtte dem, der har brug for det i at komme ind på det civile arbejdsmarked, når deres tid i forsvaret er slut. Det mener Klaus Bolving, CEO i Censec, som er et branchenetværk for virksomheder, der fremstiller udstyr til forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien.

Over 30.000 danske soldater har siden 90’erne været udsendt til krigs- og brændpunkter rundt om i verden. Soldater er kendt for at være meget loyale kollegaer, holdspillere og stærke til at løse problemer under pres.

Fra en militær karriere til et civilt arbejdsliv

Men for en del er overgangen fra en militær karriere til et civilt arbejdsliv en stor omvæltning. Derfor kan nogle veteraner have brug for en målrettet støtte til at få og fastholde et job. Det kan fx være sparring på at oversætte militære kompetencer til civile, og til at få kontakt til virksomheder.

Projektet Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse er et landsdækkende projekt, som skal understøtte ledige veteraners vej i civil beskæftigelse. – Og det er der brug for, mener Klaus Bolving, CEO i Censec. Derfor har han sagt ja til at være med i projektets følgegruppe.

”Det kan være en helt særlig HR-kunst at få veteraner i job, og der skal være en professionel indsats, som kan støtte op om dem, der har brug for det. Det vil jeg gerne være med til at påvirke. Man skal ikke se veteraner som personer med begrænsninger, men som personer der kan noget andet. På grund af de oplevelser, de har haft under deres udsendelser, så kender de sig selv ekstremt godt,” siger Klaus Bolving.

Hvis din virksomheder eksporterer til USA

Han forklarer videre, at for virksomheder, der vil ind på det amerikanske marked, kan det være en fordel at have veteraner ansat.

”I USA er en veteran en helt. Der er en helt anden respekt om dem, og hvis en udenlandsk virksomhed har veteraner ansat, kan det nogle gange være en konkurrencefordel, der gør, at man bliver valgt frem for andre, hvis man skal eksportere til USA,” siger Klaus Bolving.

”Mange virksomheder har brug for arbejdskraft. Og her kan det være en god idé at lede efter alternative rekrutteringsveje og fx tage en veteran ind. Men det kan være nødvendigt at være særligt tydelig på, at døren står åben også selv om der kan være nogle udfordringer, som skyldes eftervirkninger af en eller flere udsendelser”, siger projektleder Ea Nielsen.

Vil du vide mere - så tilmeld dig gratis nyhedsbrev http://www.cabiweb.dk/veteraner/

 

 

 

 

F


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Cabi

Åboulevarden 70, 3.
8000 Aarhus C
Danmark
Cabi

Send til en kollega

0.159