23948sdkhjf

ÅF A/S fortsætter sponsorat af fodboldklub!

| Medlemsnyhed | Indrykket af ÅF

I 10 år har ÅF A/S sponsoreret ingeniørenes fodboldklub, Torpedo AT med tøj, merchandise og en årlig kampfest. Og det er med god grund!

Torpedo AT er et fodboldhold som er forankret i det studiefagligt netværk, på tværs af studieretninger på Ingeniørhøjskolen Aarhus. Der er omtrent 50 aktive herrespillere og 20 aktive damespillere fordelt over 3 hold.

Torpedo AT adskiller sig fra mange andre klubhold ved at inkludere nuværende studerende men også færdiguddannede. Bestyrelsesformand Kristian Bertelsen fra Torpedo AT understreger vigtigheden i at sammenblande holdene med gamle og nye studerende. Han fortæller: ”Det særlige ved vores fodboldhold er selvfølgelig, at alle på holdet studerer eller er færdiguddannet ingeniør. Selvom de mange ingeniørlinjer er vidt forskellige, og aldersmæssigt strækker vi os fra ca. 20 til 30, så er der alligevel en eller anden fællesskabsfølelse. Derudover er det fedt at lærer en masse nye at kende som man ikke lige går i klasse med. Ydermere er der selvfølgelig også hele netværksaspektet, hvor flere f.eks. har fået praktikplads gennem de ældre/tidligere spillere, som arbejder ude i virksomhederne”. 

Dette engagement og fællesskabsfølelse er præcis hvad ÅF ønsker at støtte og er i overensstemmelse med ÅF værdier: nemlig at være Brave, Devoted, Teamplayer.

 Ole Lomholt, Marked Area Manager i  ÅF Jylland, støtter arrangement og beretter: ”Jeg har startet samarbejdet med Torpedo AT for 10 år siden. Vi har løbende sponsoreret tøj til både herre – og damehold. Desuden har vi sponsoreret pølser og merchandise til det årlige Pølsefest som overværes af 2-300 ingeniørstuderende. Vi gør det for at øge synligheden på ingeniørskolen samt støtte de studerende. Jeg nyder samarbejdet”. Hvert forår bliver der spillet kamp på Katrinebjergskolen i Aarhus hvor de studerende inviteres til Pølsefesten. Kristian Bertelsen fortæller: ”Her tænder vi så op i grillen, og serverer pølser og brød til alle de fremmødte. Her har ÅF altid været helt central i form af deres årlige sponsorat”.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
ÅF

Lyskær 3F
2730 Herlev
Danmark
ÅF

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.152