23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Landets største sygehusapotek bygges større

Skou Gruppen er i gang med at udvide Region Hovedstadens Apotek i Herlev i totalentreprise. Det skal skabe mere plads til apotekets mere end 500 medarbejdere, der også arbejder i den eksisterende bygning, mens byggeriet foregår.

Som det største sygehusapotek i Danmark producerer og leverer Region Hovedstadens Apotek lægemidler til alle Regionens hospitaler og institutioner, det grønlandske sundhedsvæsen og andre sygehusapoteker i Danmark. Antallet er medarbejdere er vokset til mere end 500 personer, hvilket giver pladsproblemer. Derfor har Skou Gruppen fået til opgave at bygge en tilbygning til Region Hovedstadens Apotek i totalentreprise.

”I 2007 blev der også koblet en tilbygning på apoteket. Vi bygger en kopi af denne, så bygningen får et stringent udtryk mod vejen,” siger Claus Rasmussen, der er byggeleder hos Skou Gruppen.

Byggeriet giver medarbejderne mere plads
Tilbygningen er tegnet af C.F. Møller Danmark, der er Region Hovedstadens rådgiver på sagen. Den opføres i en let konstruktion af stål og træ, som beklædes med galvaniserede stålplader, som komplimenterer den grå stenfacade på den eksisterende hovedbygning. Tilbygningen indrettes med lyse kontorer og mødelokaler, der kommer til at skabe mere rum og lys for de mange medarbejdere. Herfra kan de også nyde udsigten til sygehusapotekets grønne have.

”Bygherre har et stort behov for at få mere plads. Derfor arbejder vi også efter en stram tidsplan, hvor apotekets medarbejdere kan tage de nye faciliteter i brug i oktober blot syv måneder efter første spadestik,” forklarer Claus Rasmussen.

Byggeriet foregår, mens produktionen af lægemidler er i gang i den eksisterende bygning. Det er derfor et renrum, der ikke må forurenes byggestøv. Det undgår vi ved at forsegle det område, hvor vi arbejder og gennem grundig og daglig rengøring af byggepladsen.

Gammel hospitalsbygning fik nye rammer
Skou Gruppen har også tidligere varetaget en totalentreprise for Region Hovedstaden – apteringen af den 6.000 kvadratmeter store bygning D1 på Gentofte Hospital.

Som følge af fusioner mellem nogle af Region Hovedstadens hospitaler skulle bygningen gøres klar til at udgøre urologisk afdelings nye rammer og samtidig fremtidssikres, hvis Region Hovedstaden på længere sigt skulle få behov for at ændre bygningens brug.

Entreprisen indebar bl.a. at etablere bygnings- og medicinske installationer og føre bygningen tilbage til dens originale 1920’er stil med elementer af helende arkitektur, så bygningens udtryk blev mindre klinisk.

Læs også mere om apteringen af bygning D1 på Gentofte Hospital

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653
P nummer: 1002020845

Send til en kollega

0.062