23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Frivillig ESG-rapport sikrer orden i eget penalhus

EKJ har udarbejdet sin anden ESG-rapport, der kortlægger koncernens klimaaftryk, sociale forhold og arbejde med ansvarlig virksomhedsledelse. Rapporten skal bruges som styringsværktøj for virksomhedens egen bæredygtige udvikling og på sigt yderligere styrke EKJ’s rådgivning om bæredygtighed.

”Når vi har styr på eget ’penalhus’, bliver det meget nemmere at omsætte bæredygtighed til konkrete løsninger for vores kunder.”

Det siger bæredygtighedschef Lotte Krusegaard Madsen i forbindelse med den rapport for ESG, som EKJ har udarbejdet for egen virksomhed for 2025. ESG står for ’Environment, Social & Governance’ – miljø, sociale forhold & ledelse.

Det er anden gang, EKJ udarbejder en frivillig ESG-rapport.

”Før i tiden afgav EKJ et miljøregnskab efter en international standard. Men med ESG får vi et mere samlet overblik – både med hensyn til vores arbejde med klima, energi og ressourceforbrug og med emner som medarbejdertrivsel, sundhed, kompetenceudvikling og ledelse,” siger Lotte Krusegaard Madsen.

ESG-rapporten omfatter EKJ’s egne kontorer i København, Odense, Kolding og Aalborg samt datterselskaberne i Roskilde og Aarhus. Den er udarbejdet efter en frivillig europæisk standard målrettet mindre og mellemstore virksomheder.

Ifølge Lotte Krusegaard Madsen er formålet ikke alene at dokumentere virksomhedens påvirkning, men også at skabe et bedre grundlag for at prioritere nye indsatser for EKJ.

Indkøb har det største klimaaftryk

Rapporten viser, at EKJ’s samlede klimaaftryk i 2025 var på 340 ton CO₂-ækvivalenter. Heraf stammer langt den største del fra indkøbte varer som mad, papir, kontorartikler, it-udstyr og møbler, der tilsammen udgør 272 ton CO₂.

Fordelt på EKJ’s omkring 250 fuldstidsansatte svarer klimaaftrykket til 1,17 ton CO₂ pr. årsværk.

Inden for indkøb er mad og drikke den største post med 81 % af klimaaftrykket. It-udstyr og kontorartikler står hver for 7 %, mens kontormøbler udgør 5 %.

Selvom EKJ ikke har direkte indflydelse på klimaaftrykket fra indkøb, er der alligevel visse ting ledelse og medarbejdere kan gøre.

”Vi kan fx spise mindre kød, bruge mindre papir og sortere vores affald bedre i de rigtige fraktioner,” siger Lotte Krusegaard Madsen.

Flere cykler skal mindske klimaaftrykket til transport

Transporten, der med 31,6 ton CO2 udgør 9 %, skyldes primært bilkørsel, som bæredygtighedschefen håber, kan blive formindsket med mere cykling.

”EKJ har mere end 15 cykler på kontoret i København, som bliver brugt til kundebesøg og projektarbejde i nærområdet. Vi skal både gøre det lettere at registrere de kørte cykelkilometer – så datagrundlaget er mere korrekt – og samtidig gøre det endnu mere attraktivt at bruge cyklerne fx ved at sørge for, at de er let tilgængelige og i god stand.”

Kompetenceudvikling skal understøtte vækst
Rapporten beskriver EKJ som en vidensbank, hvor medarbejdernes erfaring og kompetencer er en central del af virksomhedens værdi.

”Vi har i de seneste år haft et stort fokus på at uddanne medarbejdere inden for IKT, DGNB, Svanemærket, ESG og projektledelse. Det vil vi også fortsætte med i 2026,” siger Lotte Krusegaard Madsen.

Skæv kønsfordeling

Rapporten viser desuden, at EKJ fortsat har en skæv kønsfordeling. I 2025 var 26,8 % kvinder. Året før var andelen på 30,5 %.

”Kønsfordelingen afspejler i høj grad byggebranchen generelt, men vi må jo erkende, at andelen af kvinder er faldet lidt i forhold til året før, selvom der i koncernen er fokus på at højne diversiteten generelt,” siger Lotte Krusegaard Madsen.

På lønområdet er udviklingen dog gået i den rigtige retning. I 2025 tjente kvindelige medarbejdere 2,9 % mindre end mandlige kolleger, når der tages højde for uddannelse og anciennitet. I 2024 var forskellen 11,6 %.

ESG er et vigtigt styringsværkstøj

Administrerende direktør Henrik Juul Sørensen er glad for ESG-rapporten, fordi han ser den som et vigtigt redskab til at skabe overblik og træffe bedre beslutninger.

”ESG-rapporten er et strategisk værktøj for EKJ’s videre udvikling og konkurrenceevne. Men vi skal forbedre processerne for dataindsamling og strukturering, så vores data bliver mere præcise og sammenlignelige fra år til år,” siger Henrik Juul Sørensen og tilføjer:

”Når vi har et bedre overblik over egne data og påvirkninger, står EKJ endnu stærkere i arbejdet med at omsætte bæredygtighed til konkrete løsninger i bygge- og anlægsprojekter – et område, hvor kravene er stigende i takt med den grønne omstilling.”

Download ESG-rapporten for 2025

 

EKJ Rådgivende Ingeniører AS
Blegdamsvej 58
2100 København Ø
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK83175419

Kontaktperson

Lotte Krusegaard Madsen
Bæredygtighedschef
+45 25208960 lkm@ekj.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|