Ny robotcontroller

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hans Følsgaard A/S

Sømløs sw-integration af CC-Link IE Field Basic via Ethernet-kabling

Ny robotcontroller giver sømløs sw-integration af CC-Link IE Field Basic via Ethernet-kabling

Hans Følsgaard A/S’ meget stærke robotagentur, Mitsubishi, lancerer nu FR-robotserien, hvor den CC Link Basic baserede controller giver en fuldt åben og sømløs mulighed for integration med 3. parts komponenter gennem en Ethernet-forbindelse

Alle vil have standarder, og det giver selvfølgelig god mening, for gennem standardisering bliver systemintegration af automatikkomponenter på tværs af funktions- og producentgrænser gjort betydeligt lettere. Problemet er bare, at inden for automations- og robotverdenen har mange producenter defineret ”egne standarder”, der så ikke altid er kompatible med andre producenter komponenter og udstyr.

Hans Følsgaard A/S’ meget stærke agentur, Mitsubishi, har med sin CC-Link skabt en åben bus/standard, som andre producenter har kunnet linke sig op ved at købe en enkel chip, som har sikret kompatibiliteten mellem Mitsubishis CC-Link og 3. parts udstyr. CC-Link IE Field har med sin datarate på op til 1Gbit/sekund været betydeligt hurtigere end de typiske Ethernet-baserede kommunikationsbusser – men forbeholdt lukkede netværk. Med sin nye familie af industrirobotter, FR-serien, har Mitsubishi anvendt deres nye nedskaleret CC-Link IE Field Basic, hvad der sikrer en fuldt åben standard og forbindelse til fremmede fabrikater af PLC’er, paneler, SCADA-systemer og andre slags automatikkomponenter. CC-Link IE Field Basic kan fungere samtidig med anden normal TCP/IP 100 MBit Ethernet kommunikation.

FR-serien af robotter er altså forsynet med controllere, der arbejder med CC-Link IE Field Basic kommunikationsstandard, der med en hastighed på 100Mbit/sekund er hurtigt nok til de fleste formål, og der er nemt at kommunikere med andre systemer og modtage prompts fra andre producenters udstyr.

Den nye FR-serie omfatter alle Mitsubishis små og mellemstore robotter af multiakse-og SCARA-typerne. Controllerne behøver altså ikke længere at kommunikere med proprietære chips, da kompatibiliteten mellem Mitsubishi og andre fabrikater ligger i softwaren.

Desuden har controllerne i FR-serien af robotter muligheden for at fungere som stand-alone løsninger, da controllerne kan styre op til syv ekstra akser ud over robottens egne. Man kan derfor tilslutte en forstærker og AC-servomotor uden behov for en ekstra kontrol PLC, hvad der giver meget enkle og driftssikre løsninger. Betjeningen kan ske via Mitsubishis GOT betjeningspanel serie


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hans Følsgaard A/S

Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Danmark
Hans Følsgaard A/S

Send til en kollega

0.16