23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Specialdesignet overdækning sikrer renoveringen af Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank er i gang med en omfattende renovering, der både skal fremtidssikre og bevare den ikoniske bygning. Projektet omfatter en lang række udvendigt og indvendigt arbejde, hvor der er mange store entreprenører knyttet til sagen.

Jerslev Stilladsservice står for fagentreprisen på flere af disse arbejder – herunder tagdækket på bygningens lave del. Entreprisen omfatter udskiftning af samtlige elementer på tagfladen, hvilket har stillet krav til både sikkerhed og afdækning. Området skulle indkapsles for at beskytte konstruktionen mod vind og vejr, men også for at afskærme omgivelserne mod asbest og PCB i de eksisterende elementer.

Men hvordan etablerer man en stilladsoverdækning oven på et eksisterende tag?
I tæt samarbejde med Layher ApS har Jerslev Stilladsservice projekteret en stilladsløsning, der nøje tager højde for alle projektets facetter. Undervejs har der været løbende sparring med det øvrige projektteam, ligesom der er blevet leveret både 2D- og 3D-tegninger, detaljetegninger samt beregninger af alle stilladskomponenter for at sikre en tydelig forventningsafstemning. Layher har i den forbindelse bidraget med både tegninger og beregning af stilladsløsningen. Processen har resulteret i et design, der har imødekommet alle parters krav og forventninger.

Overdækningen er udført med Layhers Keder XL-overdækningssystem og understøttet af Layhers Allround-systemstillads. Allround-stilladset blev placeret i bygningens modullinjer direkte oven på de eksisterende stålprofiler, som bærer tagdækket. Til formålet blev der brugt specialfremstillede beslag, som kunne fastgøres direkte til den eksisterende stålkonstruktion og kobles til stilladset. Denne løsning gjorde det muligt at fastholde konstruktionen uden brug af ballast, som ellers ville have overbelastet taget.
For at sikre korrekt afvanding blev overdækningen i første fase udført som et pulttag med ensidig hældning væk fra facaden over et spænd på 20 meter.

Montagen, udført af Jerslev Stilladsservice, krævede stor præcision. Det var afgørende – både for denne fase og de efterfølgende etaper – at stilladset blev placeret nøjagtigt som projekteret.

Layher Stillads ApS
Vejleåvej 50
2635 Ishøj
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37329746

Kontaktperson

AS
Alexander Simonsen
Konstruktionsingeniør
+45 92 15 74 04 alexander.simonsen@layher.com
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|