23948sdkhjf

Er det muligt at teste materialer i et realistisk korrosivt miljø?

| Medlemsnyhed | Indrykket af FORCE Technology

Ja, det er det. Med åbningen af FACT Lab, er det nu muligt at få testet, om materialer og produkter kan fungere i det barske og aggressive miljø, som de skal operere i.

FACT Lab, som FORCE Technology har åbnet, står for Flexible Accelerated Corrosion Testing, og giver danske leverandører mulighed for hurtigt at få testet korrosionsbestandigheden og funktionaliteten af komponenter, der skal fungere i et aggressivt miljø f.eks. udsat for højt tryk, høje temperaturer og/eller omgivet af gas.

I autoklaverne udsættes metaller, plast- og kompositmaterialer for et tryk på op til 350 bar og temperaturer op til 350 ° C. Desuden kan kemikalier og gasblandinger så som H2S, som er en meget aggressiv og farlig gas, doseres i mængder svarende til driftsforholdene efter behov.

Både standard og kundetilpassede tests

Det er muligt både at få testet materialer og produkter efter branchernes forskellige standarder i FACT Lab og selv designe særlige tests, der passer præcist til de udvalgte produkter og deres kommende anvendelse. F.eks. er tests som spændingskorrosionstest, brintskørhedstest og sulfidinduceret spændingskorrosionstest relevante i mange brancher.

Fuldskalatest med sikkerhedskamre

Laboratoriet har også et fuldskalaafsnit med sikkerhedskamre, hvor større komponenter og systemer kommer ind i et sikkerhedskammer, hvori der er indsat et egentligt testkammer. FACT Lab kan håndtere rørformede emner op til 2,5 m længde, hvis de skal være udsat for højt tryk eller 15 m længde, hvis de skal udsættes for et moderat tryk på 8-10 bar.

Der er rig mulighed for at få eftervist, hvorfor et havari indtraf, så du er sikker på, at samme fejl eller havari ikke sker igen.

Udvikling af nye produkter kræver grundige tests

Leverandører er ofte nødt til at fokusere på at nedbringe omkostningerne for at vedblive med at være konkurrencedygtige. Det kan f.eks. ske ved at vælge et andet og billigere materiale at producere sine emner i. Men er materialet robust nok, og kan det holde til de barske omstændigheder, det bliver udsat for? Sker der et havari, kan det få store konsekvenser.

Laboratoriet giver også leverandører mulighed for at opnå adgang til nye markeder og få godkendt produkterne på et tidligt stadie i produktudviklingsfasen. I nogle tilfælde kan leverandøren distancere sig fra konkurrenterne ved at tilbyde et produkt, der kan operere ved højere tryk eller temperatur end konkurrenternes.

Her er det vigtigt at have den uvildige dokumentation og godkendelse på plads, når det nye produkt skal introduceres på markedet.

FACT Lab er det eneste kommercielt tilgængelige laboratorie af sin slags i Norden, så nu har dansk industri et sted at gå hen, og dermed bliver det endnu lettere og hurtigere at få testet sine produkter uvildigt.

Additive manufacturing for fremtiden

På sigt skal der også testes mange 3D-printede emner i FACT Lab, når teknologien er mere moden til anvendelse til kritiske komponenter. Da metallurgien og korrosionsegenskaberne ikke kan forventes at være helt sammenlignelige med normalt støbte eller smedede emner, kan det være en stor fordel at gennemføre ”worst case” test på materialerne, så det sikres, at der ikke forekommer driftsforstyrrelser, når emnerne er monteret i driftssammenhæng. Dette kan spare operatører for rigtigt mange penge, og ofte også sikre en bedre sikkerhed for personalet.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FORCE Technology

Park Allé 345
2605 Brøndby
Danmark
FORCE  Technology

Send til en kollega

0.162