Biogas bygget til fremtiden
Når man bygger et moderne biogasanlæg, handler det om mere end blot at få bygningerne opført. Anlægget skal kunne fungere hver eneste dag i mange år frem i et hårdt og nedslidende miljø, og derfor bliver valget af materialer, løsninger og samarbejdspartnere afgørende allerede tidligt i processen. Vi er derfor hos Give Elementer stolte af på tværs af vores afdelinger, Give Elementfabrik A/S og NS Give Elementer A/S, at have leveret den samlede elementløsning til anlægget BioCirc Vinkel Biogas for NORTH-TEC Gruppe.
BioCirc Vinkel Biogas som projekt
At bygge med fokus på materialer der holder i mange år fremover, var netop tankegangen bag BioCirc Vinkel Biogas ved Højslev øst for Skive. Den tankegang førte til det bundsolide og gode samarbejde mellem Give Elementer og NORTH-TEC Gruppe, som vi i Give Elementer har arbejdet på de sidste mange måneder.
Projektet er et af de større biogasbyggerier i området, og leverancerne fra Give Elementer har derfor både omfattet bærende facadeelementer, skillevægge og RD-dæk.
Men elementerne er ikke alene omdrejningspunktet for dette projekt. Den handler i lige så høj grad om det bundsolide samarbejde bag.
Bygget til et krævende miljø
Biogasanlæg stiller helt særlige krav til de bygninger, der skal rumme produktionen. Materialer udsættes dagligt for et hårdt miljø med fugt, kemiske påvirkninger og hård belastning, og derfor har valget af konstruktion stor betydning for anlæggets levetid.
Hos NORTH-TEC har ønsket været at skabe et anlæg, der er bygget til fremtiden.
"Når man bygger et anlæg af den her størrelse, giver det mening at tænke langsigtet. Vi ønskede en løsning, der kan holde i mange år, og derfor har kvalitet og holdbarhed været afgørende for os gennem hele projektet. Det har Give Elementer været den helt oplagte valg til at føre ud i livet" fortæller Per Foldager fra NORTH-TEC.
Hvor nogle projekter fokuserer på de kortsigtede anlægsomkostninger, har ambitionen med BioCirc Vinkel Biogas været at investere i løsninger, der kan modstå de krævende forhold, som et moderne biogasanlæg arbejder under.
__________________________________________________________________________________________
Et projekt med høj koordinering
BioCirc Vinkel Biogas er et komplekst byggeri, hvor mange tekniske discipliner skal gå op i en højere enhed.
Bygningerne i sig selv rummer blandt andet store mixerhaller og avancerede installationer. Byggeprocessen har derfor krævet nøje logistikløsninger og planlægning for at få alle elementer i processen til at passe sammen.
Samtidig stiller myndighederne i dag større krav til håndteringen af materialer på biogasanlæg. Lastbiler skal blandt andet kunne køre indendørs og aflæsse i lukkede miljøer, hvilket stiller store krav til både bygningernes udformning og dimensioner.
Dette projekt har derfor krævet særligt omfattende projektering og tæt koordinering mellem alle involverede parter.
____________________________________________________________________________________________
Når løsningerne findes i fællesskab
Netop fordi BioCirc Vinkel Biogas er et projekt der har krævet så tæt koordinering i alle byggefaser, har samarbejdet også været en hel central del af projektet. Fra de første skitser til de færdige konstruktioner har Give Elementer og NORTH-TEC arbejdet tæt sammen om at omsætte idéer og krav til konkrete løsninger.
Processen inden der overhovedet produceres elementer har derfor også været et tæt og længerevarende samarbejder fortæller sælger hos Give Elementfabrik, Mickey Bork Nielsen, og uddyber den indledende proces:
- Per Foldager kommer med alle sine tanker og visioner om projektet
- Mickey Bork Nielsen tolker herefter alt dette og udarbejder herudfra konstruktionstegninger.
- Herefter har Jens Frost tolket Mickeys tegninger og her ud fra udarbejdet en konkret plan for, hvordan projektet kan føres ud i livet. Det indebærer beregning af fundamentet og stabiliteten i bygningen, så vi fra start er sikre på, at det godkendes af myndighederne.
Herefter kommer alt produktion og herefter koordinering op montering.
___________________________________________________________________________________________
Et projekt med udfordringer
Ved så omfattende projekter som biogas anlæg er det næsten uundgåeligt, at der opstår udfordringer undervejs i processen, og det gælder også for BioCirc Vinkel Biogas. Blandt andet opstod en udfordring omkring en afskærmning i mixerhallen, hvor projektets oprindelige løsning viste sig vanskelig at gennemføre.
Gennem dialog mellem NORTH-TEC, Give Elementers konstruktionsafdeling og de statiske rådgivere blev der fundet en løsning, som kunne integreres i projektet uden at gå på kompromis med funktionalitet eller sikkerhed.
"I et projekt som dette ændrer tingene sig løbende. Derfor betyder det meget at arbejde med samarbejdspartnere, der er fleksible og løsningsorienterede. Når der opstår udfordringer, handler det om at finde den bedste løsning sammen," fortæller Per Foldager.
Samtidig har installationer, maskiner og bygninger været under udvikling parallelt, hvilket har stillet store krav til koordineringen mellem de forskellige faggrupper.
_______________________________________________________________________________________________
Én samlet leverance
En særlig detalje ved BioCirc Vinkel Biogas er, at hele elementleverancen kommer fra Give Elementer.
Alle bærende facader, skillevægge og RD-dæk er produceret og leveret internt fra Give Elementers egne fabrikker, og montagearbejdet er ligeledes udført af Give Elementer. Den samlede elementleverance er derfor et samarbejde mellem Give Elementfabrik A/S og NS Give Elementer A/S.
Det har skabt en mere enkel koordinering gennem hele projektet og gjort det lettere at håndtere de løbende tilpasninger undervejs.
"Når så stor en del af løsningen kommer fra samme samarbejdspartner, bliver processerne mere enkle. Det har givet en god sammenhæng mellem projektering, produktion og montage," siger Per Foldager.
_______________________________________________________________________________________________
Bygget på ordentlighed
Hos Give Elementer taler vi ofte om vigtigheden af ordentlighed. Det er nemlig et af vores højtvægtede værdier, som vi aktivt arbejder ud fra hver eneste dag.
For os handler det værdisæt om at holde aftaler, være ærlige i dialogen og finde løsninger, når udfordringer opstår.
Derfor er vi også stolte og meget glade for tilliden der er blevet vist os fra alle bag BioCirc Vinkel Biogas. I denne sammenhæng vil vi gerne sige en stor tak til Per Foldager. Samarbejdet har fra første øjeblik været en stor fornøjelse, og vi ser frem til at færdiggøre projektet og se det færdige resultat.
Læs mere:
Give Elementer:
Læs mere om vores elementer her
Tlf: 76701540
Mail: ge@elementer.
NORTH-TECH:
Læs mere om NORTH-TEC her
Per Fodlager tlf: +45 52 71 61 10
Per Foldager mail: pfoldager@north-tec.de