Facaden skal ikke kun projekteres, den skal også kunne bygges effektivt

En facade kan se enkel ud på en tegning, men ude på byggepladsen mødes en lang række fag, tolerancer og afhængigheder.

Vinduerne skal indgå naturligt i facadeopbygningen, og samlingerne skal fungere i mødet med råhuset. Samtidig skal materialerne leveres i en logisk rækkefølge, og forhold som vejrlig, adgangsforhold og krankapacitet skal tænkes ind i processen. Målet er, at bygningen kan lukkes så hurtigt som muligt, så de efterfølgende arbejder kan komme videre.

Derfor handler moderne facadeprojektering ikke kun om U-værdier, arkitektur og materialevalg. Bygbarheden bør være en lige så central parameter.

Det er en af årsagerne til, at præfabrikerede facadeelementer spiller en stadig større rolle i komplekse byggeprojekter.

Timer kan flyttes væk fra byggepladsen

Grundprincippet i præfabrikation er relativt enkelt: Jo mere der kan udføres under kontrollerede produktionsforhold, desto mindre arbejde skal udføres på selve byggepladsen.

HSHansen har arbejdet med præfabrikerede modulfacader i mere end 20 år. Erfaringerne fra blandt andet HansenUnitAl ligger til grund for HansenUnitWall, som er et præfabrikeret, ikke-bærende ydervægselement baseret på en let tyndpladekonstruktion.

Elementerne kan projekteres og produceres med integrerede vinduer og døre og kan enten leveres med færdig facadebeklædning eller klargøres til efterfølgende beklædning på byggepladsen.

Det betyder, at en betydelig del af de traditionelle facadeprocesser kan flyttes fra byggepladsen til fabrikken.

For entreprenøren er pointen ikke alene, at montagen kan gå hurtigere. Det handler også om at reducere antallet af aktiviteter og grænseflader på pladsen.

Jo færre arbejdsprocesser der skal koordineres samtidigt på facaden, desto enklere bliver det som udgangspunkt at planlægge produktionen.

Lav vægt påvirker mere end montagen

Vægten af facaden er en anden parameter, som kan få betydning længere tilbage i konstruktionen.

HansenUnitWall  er opbygget som en let facade, og den reducerede vægt kan i det konkrete projekt påvirke belastningen på både råhus og fundament.

Potentialet bør naturligvis vurderes sammen med projektets konstruktionsingeniører, men det illustrerer en vigtig pointe: Facaden er ikke en isoleret entreprise.

Beslutninger om facadeopbygningen kan påvirke dimensioneringen af andre bygningsdele og dermed også projektets samlede økonomi.

Det taler for at inddrage facadeprincipperne, før de grundlæggende konstruktive valg er låst.

Tyndere facade kan give mere anvendeligt areal

Den samme sammenhæng gælder facadens tykkelse.

En kompakt vægopbygning med den nødvendige isoleringsevne kan reducere den plads, klimaskærmen optager mellem bygningens ydre geometri og de indvendige arealer.

På et enkelt facadefelt er forskellen måske beskeden. På et større etagebyggeri, hvor den gentages langs hele bygningens perimeter og over mange etager, kan effekten blive væsentlig.

Derfor kan forholdet mellem U-værdi, facadetykkelse og nettoareal være relevant allerede i de tidlige økonomiske vurderinger.

Det betyder også, at prisen på en facade ikke altid bør vurderes isoleret som en pris pr. kvadratmeter facade.

Råhus, fundament, nettoareal, montage, logistik og byggetid er en del af det samme regnestykke.

Klimaaftrykket skal kunne styres under projekteringen

De skærpede klimakrav betyder samtidig, at materialevalget i facaden får større betydning.

I arbejdet med HansenUnitWall  anvendes LCA-beregninger på elementniveau med udgangspunkt i DS/EN 15978. Formålet er at kunne vurdere materialer og facadeopbygninger som en integreret del af projekteringen.

Det gør det muligt at arbejde med CO₂ som en variabel under udviklingen af facaden.

En ændring i beklædningen, isoleringen eller en anden komponent kan dermed vurderes i sammenhæng med eksempelvis arkitektur, energi og økonomi frem for først at blive konstateret sent i processen.

Konstruktionen er samtidig udviklet med mulighed for demontering og separation af komponenterne med henblik på fremtidig genanvendelse.

Præfabrikation kræver tidligere beslutninger

Præfabrikation løser dog ikke automatisk kompleksiteten i et byggeprojekt.

Tværtimod stiller industriel produktion krav om, at en række beslutninger træffes tidligere.

Geometri, tolerancer, fastgørelser, vinduesplaceringer, samlinger og grænseflader mod råhuset skal være afklaret, inden elementerne går i produktion.

Til gengæld kan den tidlige koordinering flytte problemløsningen væk fra byggepladsen.

Det er måske den væsentligste forskel.

I stedet for at håndtere variationer og konflikter, når materialer og mandskab allerede står på pladsen, kan flere af dem håndteres digitalt og projekteringsmæssigt tidligere i forløbet.

Det kræver et tæt samarbejde mellem entreprenør, rådgivere, arkitekt og facadeentreprenør.

Facaden bør ind i byggeprocessen tidligere

Når facaden vurderes tidligt, bliver det muligt at se ud over selve facadeentreprisen.

Kan vægten reduceres, kan råhuset optimeres, og kan flere processer flyttes til fabrikken? Kan bygningen lukkes hurtigere, og kan facadetykkelsen reduceres? Og kan klimaaftrykket optimeres uden at ændre det arkitektoniske udtryk?

Det er den type spørgsmål, der i stigende grad bliver relevante i større byggeprojekter.

Den bedste facadeløsning er derfor ikke nødvendigvis den, der alene performer bedst på én teknisk parameter.

Det er den løsning, der fungerer som en del af den samlede byggeproces.

Læs vores seneste artikel:
6 forhold der bør afklares tidligt i projekteringen af facaden >>>