Træfacader - design og udførelse
Få de vigtigste opdaterede anvisninger, praktiske løsninger og aktuelle erfaringer fra dansk træbyggeri.
I forbindelse med udgivelsen af den nye bog TRÆ 81 Træfacader inviterer Træinformation til en kursusdag.
Træfacader er mere aktuelle end nogensinde, og samtidig stilles der stadig større krav til dokumentation og materialevalg.
Hvordan vælger du den mest egnede træart? Hvornår kan du anvende ubehandlet træ? Hvordan håndterer du brandkravene i praksis? Og hvad betyder konstruktiv træbeskyttelse for levetiden26?
Kurset tager afsæt i den nye publikation TRÆ 81 Træfacader, som erstatter TRÆ 55. Her får du overblik over de vigtigste nye og reviderede anvisninger samt den nyeste viden om træfacader i praksis.
Dagen samler specialister fra DBI, Teknologisk Institut, tegnestuen Vandkunsten og Træinformation, som deler både teknisk viden, dokumenterede erfaringer og konkrete eksempler fra aktuelle byggeprojekter.
Du får blandt andet indsigt i:
- Nye og reviderede anvisninger for træfacader
- Valg af træarter, beklædningsbrædder og kvalitet
- Holdbarhed, levetid og patinering af træfacader
- Brandkrav og løsninger til facader og udvendige beklædninger
- Ubehandlede træfacader og løsninger til byggeri i højden
- Modificering, imprægnering og overfladebeskyttelse
- Konstruktiv træbeskyttelse og korrekt udførelse
- Aktuelle facadeprojekter og erfaringer fra praksis
Tid og sted
23. september 2026 i Glostrup: Glostrup Park Hotel
24. september 2026 i Horsens: Scandic Opus Horsens (få ledige pladser)