23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hvordan kan vi styrke det tværfaglige samarbejde i byggeriet?

Få inspiration fra praksis og forskning og deltag i dialogen i Aarhus 11. oktober,

Komplekse byggesager kræver mange slags specialistviden. Konsekvensen er tværfaglighed med dertilhørende muligheder for at finde fælles løsninger men også en risiko for at tale forbi hinanden!

En lang række spørgsmål trænger sig på:

  • Hvad sker der, når forskellige fag mødes og søger at forene viden og erfaring – har de en fælles forståelse af ord og begreber?

  • Hvilke udfordringer opstår der i det tværfaglige møde og samarbejde?

  • Hvad sker der, når forskningsbaseret viden skal inddrages i rutiner og erfaring, som praksis har opbygget gennem mange år? Imødekommer forskningsbaseret viden overhovedet de behov, som praksis har? Eller er mange af de ressourcer, der investeres i forskning for en del spildt? Kan praksis anvende forskningsresultaterne?

  • Hvor kommer slutbrugerne ind? Kan behov og erfaringer fra slutbrugere inddrages på det rigtige tidspunkt?

Kort sagt – hvilken viden er relevant for den reflekterende praktiker? Og – videre – er der brug for at udvikle nye samarbejdsformer for at opnå bedre resultater?

Besvarelse af disse spørgsmål forventes at optimere udnyttelse af byggeriets vidensbank. Det kræver dog en fokuseret indsats i hele udviklingskæden fra forskning til slutbruger og er en opgave, der må løftes af forskere, praktikere og brugere i fællesskab.

Derfor tager SBi nu initiativ til at afholde tre dialogkonferencer om tværfaglighed i byggeriet med sundhedsbyggeri som omdrejningspunkt.

Næste dialogkonference afholdes 11. oktober 2018 i Aarhus.
Se programmet for dagen og tilmeld dig her

Anvisninger.dk
A.C. Meyers Vænge 15
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29102384
P nummer: 1017491810

Send til en kollega

0.095