For meget stål i murværksrenoveringer belaster både budget og klimaregnskab

Murværk har i århundreder formet de danske byer, men når ældre teglstensbygninger skal renoveres, ender man ifølge Nicolaj Hansson, faglig leder på Teknologisk Institut, ofte med unødvendige stålkonstruktioner.

- Når bygherrer er i tvivl om murværkets og bygningens bæreevne, gribes der ofte til ekstra stålkonstruktioner for at være på den sikre side. Det skyldes, at det kan være svært at beregne bæreevnen for bygninger, der har stået i mere end 100 år, da disse bygninger sjældent har dokumentation af bæreevnen fra dengang, de blev rejst, siger han.

Ifølge Nicolaj Hansson er den ekstra stålkonstruktion ofte slet ikke nødvendig. Løsningen er teknisk rådgivning tidligt i projekteringen.

- Vi kan jo ikke forvente, at bygherrer kan bygge og renovere efter dokumentation, de ikke har, men der er meget tid og projektøkonomi at spare, hvis man tidligt, og helst allerede i projekteringen, får rådgivning om, hvordan man kan foretage den mest hensigtsmæssige renovering med udgangspunkt i bygningens specifikke bæreevne og data, fortæller Nicolaj Hansson.

Kender man styrken i den eksisterende konstruktion, undgår man ifølge Nicolaj Hansson at bygge et helt nyt statisk system oven på et, der allerede duer. Gevinsten er både tid, penge og en lavere CO2-belastning.

Viden om ældre byggemetoder er central for netop den vurdering. Kalkmørtel var standarden, før cementmørtlen for alvor rykkede ind i byggeriet omkring 1960, og den har en lavere trykstyrke end nutidens cementmørtel. Det er baggrunden for projektet "Stabiliserende vægge i ældre murværk".

Med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden har Teknologisk Institut opmuret ti fuldskala minivægge efter datidens byggemetoder for at skaffe data om bæreevne og styrke, som branchen kan bruge som pejlemærke i fremtidens renoverings- og transformationsprojekter.