Kabelfejlfinding

| Medlemsnyhed | Indrykket af DANSK ENERGI

Kurset er til dig, der har brug for større viden om kabelfejllokalisering. På kurset får du indsigt i håndtering af komplekse kabelfejl samt kendskab til de forskellige målemetoders anvendelse og begrænsninger.

Kurset er en vekselvirkning mellem teoretisk undervisning og praktiske øvelser på vores store kabelbane i Sig ved Varde med mange typer kabler og fejlarter.

Vi har omkring 160.000 kilometer kabler i Danmark, så det er uhyre vigtigt for leveringssikkerheden og netselskabernes økonomi, at kabelfejl bliver hurtigt og effektivt lokaliseret og repareret. Elnettet er samfundets livsnerve. På dette kursus for specialister gøres der en del ud af forlokalisering af fejl på kabler.

Kurset omhandler:

  • Teori om kabeltyper
  • Diagnose af fejl
  • Teori om målemetoder til
    - Forlokalisering af fejl
    - Efterlokalisering af fejl
  • Metodernes muligheder og begrænsninger
  • Praktiske øvelser på stor kabeløvelsesbane

Underviserne har stor erfaring og ekspertise på området.

Vi anbefaler, at du har deltaget i kurset "Kabelsøgning og -fejllokalisering - modul 1" eller har erhvervet en tilsvarende viden.

Deltagerne skal – om muligt – medbringe eget måleudstyr, målevogne er velkommen. Der undervises uanset vejret så medbring beklædning til udendørs brug i al slags vejr. Endvidere medbringes: Megger, multimeter, håndværktøj og instrumentledninger.

Målgruppe: Ansatte hos netselskaber, entreprenører, el-installatører, og andre som arbejder med kabelfejllokalisering.

Læs mere og tilmeld dig her

Medlemsnyhed

Indrykket af
DANSK ENERGI

Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C
Danmark
DANSK ENERGI

Send til en kollega

0.135