23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Bronzefigur løftet på plads af Hiabs største kran

Specialbørnehjemmet Højbjerghus i Støvring har fået opstillet en flot bronzeskulptur lavet af Carsten Hansen, håndformer og bronzestøber fra Støvring, syd for Aalborg.

Skulpturen er skændet af Flemming Christensens Fond og SAWO A/S.

Da den omkring en meter høje skulptur skulle fragtes og placeres ved børnehjemmet, var der behov for en stærk kran, der kunne klare at løfte skulpturen et godt stykke ind i sansehaven. Her kunne BMS A/S hjælpe, da de indenfor kort tid siden har fået leveret hele to kraner af SAWO. Kranerne er fra Hiab - kranproducent og hovedleverandør af lastbilkraner til SAWO – og er den største kran Hiab producerer, nemlig en HIAB X-HiPro 1058 E-8 + Jib 150X-6. Kranen kan løfte over 900 kg på 32 meter og over 1.800 kg på 23 meter. Bronzefiguren vejer omkring 900 kg, så kranen klarede løftet til perfektion.

Bronzestøber Carsten Hansen skaber bronzeskulpturerne ud fra en lang erfaring som bronzestøber. Skulpturen er navngivet Cocoon og står nu i børnehjemmets sansehave, til glæde for hjemmets handicappede børn.

Der er i øjeblikket otte faste beboere samt to i aflastning på Specialbørnehjemmet Højbjerghus i det sydlige Støvring, hvor de alle sidder i kørestol og er hjerneskadede og handicappede på forskellig vis.

Børnehjemmet, der har omkring 60 medarbejdere, blev tilbage i 2003 flyttet til nye og bedre faciliteter i Støvring fra en lokation i Hammer Bakker.

BMS-gruppen er blandt Europas markedsledere, specialiseret i kraner og lifte af enhver størrelse. BMS A/S udlejer kraner, lifte og andet udstyr af enhver størrelse og til enhver opgave fra deres net af kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Storbritannien, USA, Sydafrika og Australien.

 

SAWO A/S
Industrimarken 1
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57008113
P nummer: 1003731979

Kontaktperson

VKK
Vivian K. Knudsen
Marketingkoordinator
+45 24880414 vkk@sawo.dk

Send til en kollega

0.062