23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Arkitekten sætter flot punktum for sin elitesejlads

Bo Petersen vandt i august sit fjerde DM i OK-jolle og satte samtidig punktum for elitesejlads på internationalt topniveau med en andenplads på verdensranglisten. Karrierestoppet gælder dog kun sejlsporten. Bo Petersen er fortsat arkitekt hos Bunch Bygningsfysik, hvor han har en vigtig rolle i vores tværfaglige arbejde med byggetekniske projektgranskning, projektering og rådgivning.

Bo Petersen har været tilknyttet Bunch Bygningsfysik siden 2014, først som konsulent og siden 2015 som fastansat. Han er en vigtig støtte for virksomhedens specialister inden for bygningsfysik og klimaskærm. Det gælder blandt andet udarbejdelse af konstruktionstegninger og forskrifter til byggeprojekter samt formidling af faglig viden gennem tekster og illustrationer til vejledninger, byg-erfa-blade og byggetekniske anvisninger.

Et spændende job med plads til elitesport

Bo Petersens baggrund som arkitekt med speciale i industrielt design giver ham også mulighed for at bidrag med praktiske løsninger på komplicerede tekniske problemstillinger. Det er en af grundene til, at han efter en længere karriere som selvstændig befinder sig godt i et deltidsjob hos Bunch Bygningsfysik.

”Det giver mig tilpas med udfordringer at få lov at udvikle praktiske løsninger og visuelle fremstillinger, som rådgivere, entreprenører og bygherrer kan arbejde videre med,” siger han og fortsætter:

"Men jobbet her er meget mere end et job. Hos Bunch Bygningsfysik har vi hinandens ryg både fagligt og personligt. Det er et meget trygt sted at arbejde. Jeg er også meget taknemmelig for at have et job, hvor der er plads til den frihed, det kræver at dyrke elitesport."

Fra comeback til verdensranglistens førsteplads

Efter næsten 20 års pause vendte Bo Petersen tilbage til jollesporten i 2009, og nogle år senere tog karrieren hos Bunch Bygningsfysik sin begyndelse. Først sejlede han i Contender-klassen og siden i OK-jollen, hvor han hurtigt etablerede sig blandt verdens bedste sejlere. 

Blandt Bo Petersens meritter er:
•    Nr. 1 på verdensranglisten i OK-jolle i 2016 
•    Nr. 2 på verdensranglisten i OK-jolle i 2026 kun 0,71 point fra førstepladsen
•    Fire danske mesterskaber 
•    Syv sølvmedaljer ved danske mesterskaber
•    Tre europamesterskaber
•    Flere internationale topplaceringer ved EM og VM
•    6.-plads ved VM i Tyskland i 2018
•    8.-plads ved VM på Gardasøen i 2025 blandt 210 deltagere

Det seneste danske mesterskab blev vundet i Faaborg i august 2026 i konkurrence med 80 deltagere. Det blev samtidig afslutningen på elitekarrieren.

Fortsætter i glæden ved at sejle

Rygproblemer sætter en naturlig grænse for konkurrencer på højeste niveau, men ikke for glæden ved at komme på vandet. Derfor vender Bo Petersen som 63-årig nu tilbage til Contender-jollen, der også var udgangspunktet, da han genoptog sejlsporten i 2009.

Her bliver fokus ikke længere medaljer og mesterskaber, men gode oplevelser på vandet.
For Bo er sejlsporten fortsat en måde at koble af og lade op på mellem arbejdsopgaverne hos Bunch Bygningsfysik.

Vi ønsker Bo Petersen tillykke med en imponerende sportslig karriere og glæder os over fortsat at have ham som en vigtig del af holdet!

 

Bunch Bygningsfysik ApS
Staktoften 22 A
2950 Vedbæk
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36023295

Kontaktperson

Tommy Bunch-Nielsen
Teknisk direktør, civilingeniør
+45 40378240 tbn@bunchbyg.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03