Sådan får du styr på den lovpligtige LCA-dokumentation
Kæmper du også med at dokumentere klimaaftrykket på dit byggeprojekt? Du er nok ikke den eneste – heldigvis er der hjælp at hente ved at gøre LCA til en integreret del af designarbejdet fra begyndelsen.
I Danmark er vi blandt pionererne inden for LCA.
Primo 2023 blev LCA-beregninger en obligatorisk del af bygningsreglementet for alt nybyggeri, og siden er klimakravene strammet yderligere, ligesom flere bygningstyper er blevet omfattet af LCA. Der er planlagt yderligere stramninger frem mod 2030 – og det giver god mening, for LCA spiller en afgørende rolle i byggeriets grønne omstilling.
Udfordringen er, at det både er vanskeligt og ressourcekrævende for rådgiverne at få overblik over klimabelastningen af deres byggeprojekter i de tidlige designfaser – og dermed dokumentere, at de overholder de nye LCA-lovkrav, inden bygningens design ”låses” ved myndighedstilladelsen.
Bygningsarkitektur er en kompleks størrelse, og der er mange – af og til modsatrettede og overraskende – elementer, der afgør, hvor klimavenlig en bygning bliver:
Hvordan identificerer du de parametre, der hiver klimabelastningen af et byggeri i vejret?
Eller hvilke der nedbringer klimaaftrykket?
Hvad betyder bygningens placering på grunden for LCA-resultatet?
Hvordan designer du, så bygningens energiforbrug nedsættes?
LÆS OGSÅ Project Development Guide – en BIM-guide udviklet af VELUX og GRAPHISOFT Center Danmark
Gør LCA til en integreret del af dit workflow
Ovenstående spørgsmål understreger, at de vigtigste beslutninger for et byggeprojekts klimaaftryk ofte er dem, som bliver truffet længe før, den første LCA-beregning udføres. For det er ikke blot materialerne, der afgør byggeriets miljøpåvirkning. Der er også bygningens geometri, placering og størrelsen på vinduesåbninger samt hybridventilation og solafskærmning.
Derfor giver det mening at arbejde med LCA allerede i skitseringsfasen – integreret direkte i BIM-workflowet – og løbende bearbejde LCA-beregningen i takt med byggeprojektets udvikling.
For at få overblikket fra starten kræver det, at rådgiverne får retvisende feedback på deres designforslag, mens de skitserer, så de løbende – igen og igen – kan tilpasse deres design.
Det er her, de iboende data i BIM kommer til deres ret – og en af mulighederne er at anvende et LCA-værktøj, der understøtter den nødvendige iterative designproces.
Få overblik og dokumentér dit projekts LCA
Det gør DesignLCA, der er en 100 % BIM-baseret LCA-beregner, som både beregner CO2e-udledning for bygningens materialer og bygningens drift, herunder opvarmning, køling, ventilation og belysning samt transport og forbrug på byggepladsen.
Med DesignLCA indgår alt, hvad der modelleres i 3D, automatisk i LCA-beregningen. DesignLCA beregner, mens rådgiverne designer – og med et par klik får du også den lovpligtige LCA-dokumentation.