23948sdkhjf

Demontering og læsning af 23 pavilloner for JK Pavilloner

| Medlemsnyhed | Indrykket af Knud Gade Vognmandsforretning A/S

KG Mobilkraner har været en tur syd for grænsen for at demontere, læsse og transportere 23 pavilloner fra Flensborg og retur til Danmark efter endt lejemål.

Arbejdet med læsningen af pavillonerne er udført for JK Pavilloner i Egtved med KG Mobilkraners kompakte 100 tons mobilkran, der kunne løse opgaven effektivt trods de noget trange forhold på byggepladsen og på tilkørselsforholdene.

I JK Pavilloner roser direktør Yvonne Kristensen det mangeårige samarbejde med Knud Gade A/S og søsterselskabet KG Mobilkraner A/S.

- Vi har en god dialog om de forskellige opgaver, inden vi går i gang. Resultatet er et altid veludført arbejde til den aftalte tid. Haster det, oplever vi, at Knud Gade og Søsterselskabet KG Mobilkraner har en hurtig responstid og er reaktionsstærke, så vi kommer i mål med vores opgaver til tiden, forklarer Yvonne Kristensen, der bruger Vejle-virksomheden til både ”simple” og mere udfordrende kranopgaver.

- Når vi har udfordrende opgaver, bliver de gennemgået grundigt, og vi finder altid en løsning. Vores seneste opgave i Flensborg blev udført professionelt trods de ekstra udfordringer, man kan opleve, når man arbejder udenfor landets grænser. Det er vigtigt for os, at vi samarbejder med en virksomhed, som hurtigt kan omstille sig og være løsningsorienteret, hvis det er nødvendigt, og det kan Knud Gade og søsterselskabet KG Mobilkraner, understreger Yvonne Kristensen.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Knud Gade Vognmandsforretning A/S

Englandsvej 3
7100 Vejle
Danmark
Knud Gade Vognmandsforretning A/S

Send til en kollega

0.247