23948sdkhjf

Projektstyringsværktøjet CHISA hjalp Mærsk Tårnet på vej i slutfasen

| Medlemsnyhed | Indrykket af CHISA A/S

Juul & Nielsen har med byggestyringssystem kunne sikre en hurtig beslutnings- og arbejdsproces i opførelsen af Mærsk Tårnet i København

Står man ved søerne i København og kigger mod Nørrebro, får man øje på den 75 meter høje, kobberfarvede bygning, der også bliver betegnet som Københavns nye varetegn.

Entreprenørvirksomheden Juul & Nielsen A/S har været med til at opføre vartegnet, der er Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Et prestigefuldt projekt, som har vundet flere internationale priser for arkitekturen.

Juul & Nielsen har blandt andet været med til at bygge den vindeltrappe, som strækker sig op i det 75 meter høje atrium, og som optræder som en del af den flotte arkitektur i bygningen. Virksomheden valgte i slutfasen at skifte projektstyringssystem til det dansk udviklede CHISA Project.

Fjerner dobbeltarbejde og imødekommer tvister
Med mange faggrupper og leverandører involveret oplevede Juul & Nielsen en række udfordringer med håndtering af ændringer, svarfrister og informationer ved opførelsen af Mærsk Tårnet. Skiftet til CHISA Project har skabt en mere gennemsigtig dialog.

Det har resulteret i, at en stor mængde administrativt dobbeltarbejde er blevet fjernet, mens fejlene er blevet minimeret.

- Vi sparer næsten 10% af det totale antal byggeledertimer, efter vi har indført CHISA Project, men den største gevinst har været gennemsigtigheden i projekterne. Systemet giver os mulighed for at være på forkant og styre uden om tvister. Den værdi er vanskelig at gøre op i penge. Men alle ved, at tvister ikke gavner fremdriften og indtjeningen, lyder det fra projektchef Martin van der Watt fra Juul & Nielsen.

Ifølge Mediationsinstituttet koster tvisterne årligt 2,2 mia. kr. for danske bygge- og anlægsvirksomheder i juridiske konflikter og retssager. Et beløb, som John Theisen mener, kan nedbringes væsentligt via CHISA – blandt andet gennem bedre kommunikation og ved at få større overblik over udviklingen i projektet.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
CHISA A/S

Fuglebækvej 1D
2770 Kastrup
Danmark
CHISA A/S

Send til en kollega

0.214