23948sdkhjf

EL-Service sætter Børnehuset Hyldebakkegård i nyt lys

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL-Service ApS

Børnehuset Hyldebakkegård undergår i øjeblikket en større renovering, som Brøndby Kommune har udpeget EL-Service til at orkestrere.

De daglige brugere af Børnehuset Hyldebakkegård i Brøndby oplever i øjeblikket lidt mere rumsteren end normalt. Børnehaven lægger nemlig lokaler til et større el-teknisk renoveringsprojekt, der inkluderer opsætning af LED belysning samt en tilpasning af de eksisterende el-installationer. Derudover skal Hyldebakkegårds nyopførte glasbygning udstyres med moderne belysning.

Brøndby Kommune har valgt den garvede håndværksvirksomhed, EL-Service, til at eksekvere opgaven. ”Invitationen til at udføre renoveringsarbejdet kom, efter vi har leveret en anden opgave, som Brøndby Kommune var yderst tilfreds med,” forklarer direktør for EL-Service, Jens Weywadt, der glæder sig til det færdige resultat.

Medregner man EL-Services mangeårige indsigt i belysningsmæssige facetter, ligger opgaven da også lige til højrebenet. Vanen tro arbejder EL-Service med et særligt fokus på energioptimering, og derfor er målet at skabe en bæredygtig løsning for Børnehuset Hyldebakkegård, der tager hensyn til både miljø, økonomi og komfort.

Renoveringsprojektet forventes afsluttet lige inden jul. 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL-Service ApS

Hedeparken 9
2750 Ballerup
Danmark
EL-Service ApS

Send til en kollega

0.137