LCA rykker længere ind i facadeprojekteringen

Facadeprojektering har altid handlet om at få mange forskellige krav til at fungere i den samme konstruktion.

Facaden skal holde vand og vind ude, isolere, håndtere kuldebroer og bevægelser, optage tolerancer, opfylde brandkrav og samtidig understøtte bygningens arkitektoniske udtryk.

Med de skærpede klimakrav er endnu en parameter blevet en del af dette arbejde.

Bygningens klimapåvirkning skal dokumenteres gennem en LCA, og dermed får de konkrete valg i facaden også betydning for det samlede regnestykke.

Facaden skal ses som en samlet konstruktion

En facade består sjældent af ét materiale.

Glas, aluminium, stål, isolering, beklædninger, plader, beslag, fastgørelser og fuger indgår i forskellige kombinationer afhængigt af konstruktionen.

Derfor kan facadens bidrag til bygningens LCA heller ikke reduceres til spørgsmålet om, hvorvidt ét bestemt materiale har en høj eller lav klimapåvirkning.

I produktfasen, A1-A3, har både materialemængderne og miljødata for de konkrete produkter betydning. Men LCA'en omfatter mere end fremstillingen af materialerne.

Transport til byggepladsen og aktiviteter under udførelsen indgår i A4-A5. Komponenter, der skal udskiftes inden for bygningens 50-årige betragtningsperiode, indgår i B4, mens facadens termiske egenskaber samtidig har forbindelse til energiforbruget i B6.

Ved endt levetid indgår behandling og bortskaffelse i C3-C4.

Det gør levetid, konstruktion og vedligeholdelse relevante parametre sammen med selve materialevalget.

Klimakravet gælder bygningen og ikke facaden

Siden 1. juli 2025 har Bygningsreglementet haft differentierede grænseværdier for bygningers klimapåvirkning afhængigt af bygningstype.

For eksempel er grænseværdien for etageboliger samt kontor, handel og lager 7,5 kg CO₂e/m²/år for modulerne A1-A3, B4, B6 og C3-C4. Hertil kommer en selvstændig grænseværdi på 1,5 kg CO₂e/m²/år for byggeprocessen A4-A5.

Der findes imidlertid ikke en særskilt grænseværdi for facaden.

Det er den samlede bygning, der skal overholde kravet, og derfor bliver LCA i høj grad et spørgsmål om prioritering mellem bygningens forskellige konstruktioner og materialer.

For facadeprojekter betyder det, at forskellige løsninger kan undersøges i relation til resten af bygningen frem for alene at blive vurderet ud fra én CO₂-værdi pr. kvadratmeter facade.

EPD'er giver data, men ikke svaret

Et andet begreb, der fylder mere i projekteringen, er EPD, Environmental Product Declaration.

En EPD dokumenterer miljødata for et konkret produkt eller en produktgruppe efter en standardiseret metode og kan dermed give et mere produktspecifikt datagrundlag til LCA-beregningen.

Men en EPD er ikke i sig selv et kvalitetsstempel.

Den fortæller ikke, om en løsning er rigtig eller forkert for det konkrete projekt. Den giver data, som kan indgå i vurderingen.

For facader kan det være væsentligt, fordi selv mindre forskelle i materialemængder eller produktspecifikke data kan få betydning, når de gentages over flere tusinde kvadratmeter.

Hos HSHansen er der blandt andet udarbejdet EPD'er for HansenMillennium og den præfabrikerede facadeløsning HansenUnitAl.

De største muligheder findes, før løsningen er låst

LCA får størst værdi som projekteringsværktøj, hvis beregningerne kommer ind, mens der fortsat er mulighed for at påvirke løsningen.

Når glasandel, profilgeometri, beklædning, isoleringstykkelse, fastgørelser og montageprincip allerede er fastlagt, bliver ændringer hurtigt mere komplekse.

Tidligere i processen kan forskellige alternativer derimod vurderes mod hinanden.

Kan materialemængden reduceres uden at gå på kompromis med konstruktionen? Har to facadeopbygninger forskellig forventet levetid? Hvordan påvirker beklædningen den samlede beregning? Og giver en ændring i facadens tykkelse eller isolering andre konsekvenser for energiforbrug, areal eller bygbarhed?

Det er den type spørgsmål, der gør LCA interessant som mere end en afsluttende dokumentationsøvelse.

Præfabrikation påvirker også regnestykket

Også byggeprocessen er blevet en tydeligere del af klimaberegningen.

Ved præfabrikerede facader flyttes en større del af arbejdet fra byggepladsen til produktion under kontrollerede forhold. Det ændrer blandt andet materialelogistik, transport, spild og aktiviteter på byggepladsen.

Det betyder ikke automatisk, at én byggemetode giver et bestemt LCA-resultat. Effekten afhænger af det konkrete projekt og skal beregnes.

Men elementernes vægt, størrelse, materialeforbrug, transportafstand og montageprincip bliver dermed relevante allerede under udviklingen af facadeløsningen.

HSHansens HansenUnitWall er eksempelvis udviklet som et let præfabrikeret ydervægssystem, hvor konstruktion, materialer, isolering og montage kan vurderes samlet på elementniveau.

Endnu en disciplin skal ind i den samme detalje

LCA ændrer ikke facadens grundlæggende funktion.

En robust facade skal stadig kunne håndtere vejr, bevægelser, tolerancer, energi, brand og de arkitektoniske krav gennem mange års brug.

Men klimapåvirkningen er blevet endnu et forhold, som skal kunne dokumenteres og indgå i de tekniske prioriteringer.

Det øger behovet for, at arkitekter, rådgivere, entreprenører og facadeentreprenører får de relevante valg frem tidligt i projektet.

For jo flere parametre en facadeløsning skal balancere, desto vigtigere bliver det at forstå konsekvenserne, før detaljerne er låst.