23948sdkhjf

Miljøvenlig varme til Lolland Falster Airport

| Medlemsnyhed | Indrykket af SustainSolutions

Lolland Falster Airport siger farvel til oliefyret og goddag til en ny og grønnere varmeløsning nemlig nærvarme. Det sparer miljøet for ca. 10 tons CO2 om året – eller 600 køreture mellem Rødby og København.

Lolland Falster Airport kan byde velkommen til en grønnere lufthavn. Lufthavnen har nemlig skrottet oliefyret til fordel for en miljørigtig varmepumpe på abonnement, så medarbejdere og flyvende gæster kan glæde sig til at nyde varmen i lufthavnens lokaler med god samvittighed.

Med en varmepumpe på abonnement betaler lufthavnen en fast pris for sit faktiske varmeforbrug og så skal de ikke tage sig af driften af varmepumpen – helt på linje med fjernvarme.

Lufthavnschef hos Lolland Falster Airport, Hans Mouszynski, er glad for, at lufthavnen gør noget godt for miljøet samtidig med, at de kommer til at spare ca. 14.000 kr. på varmeregningen om året.

”Flytrafik belaster miljøet i høj grad og derfor er det vigtigt for os at nedbringe CO2 der, hvor vi kan. Vi har kunnet tage et miljørigtigt valg med en varmepumpe på abonnement, som også giver økonomiske og praktiske fordele.” siger Hans Mouszynski.

Varme på abonnement

Der er cirka 140.000 oliefyr tilbage i Danmark. Der skal altså sættes fuld fart på udfasningen af de forurenede oliefyr, for at opnå regeringens målsætning om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Udviklingen af nærvarme konceptet er støttet af Energistyrelsen og er en håndsrækning til de mange boligejere og virksomheder rundt om i landet, der gerne vil af med oliefyret.

Nærvarmen hos Lolland Falster Airport har kostet et mindre engangsbeløb for installationen, og de skal fremover betale et fast månedligt abonnement, der bl.a. dækker løbende service, som sikrer, at varmepumpen kører optimalt. Lufthavnen betaler derudover en fast pris pr. kWh for den varme, som der bliver brugt.

Det er virksomheden SustainSolutions, som tilbyder nærvarme og sørger for, at varmepumpen kører og opvarmer lufthavnens bygninger og brugsvand.

”Nærvarme giver fleksibilitet i budgettet og kendte udgifter til varme. Det er endda nemt, fordi vi tager os af alt det praktiske. Samtidig er det et af de grønneste alternativer til fossile brændsler.”, siger teknisk chef Klaus Gadeberg fra SustainSolutions.

Læs mere om SustainSolutions > 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
SustainSolutions

Rønnegade 1, 5. sal
2100 København Ø
Danmark
SustainSolutions

Send til en kollega

0.138