23948sdkhjf

Cowi køber Vattenfall Engineering

Med købet af svenske Vattenfalls ingeniørafdeling i Danmark placerer Cowi sig blandt de førende rådgivere i Skandinavien inden for bæredygtig produktion af elektricitet og varme.
Vattenfall Engineering har mange års særdeles solid ekspertise inden for kraftværker og grøn omstilling af kraftvarmeværker.

- Vi er meget tilfredse, for det er et vigtigt strategisk opkøb for Cowi, siger Jens Christoffersen, direktør for Cowi Danmark.

- Overtagelsen af Vattenfall Engineering placerer ikke blot Cowi blandt de førende rådgivere i Skandinavien inden for bæredygtig energiproduktion, den understøtter også Cowis vision om at være en vigtig aktør inden for grøn omstilling, der bidrager til morgendagens bæredygtige samfund, siger direktøren.

Bidrager til grøn omstilling
De erfarne ingeniører i Vattenfall Engineering, der nu bliver en del af Cowis division for industri og energi, har arbejdet på Amagerværket, Fynsværket og Nordjyllandsværket, hvor de bl.a. har projekteret og ledet ombygning af kulfyrede kraftværkslinjer til biomasse. Cowi forventer stor synergi på energiområdet som følge af opkøbet.

- Vattenfall Engineering tilfører Cowis forretning volumen, stærk faglig viden og referencer, siger Brian Seeberg Larsen, Senior Vice President for Cowi Industri og energi, og fortsætter:

- Kraftvarmeproduktion er nu blandt Cowi-koncernens største forretningsområder inden for energi, og vi har store forventninger til synergier mellem kraftvarmeproduktion og fjernvarme, hvor Cowi i forvejen er førende i Skandinavien.

De cirka 70 ingeniører i Vattenfall Engineering overflyttes efter sommerferien til Cowi og bringer spændende projekter med sig, bl.a. inden for grøn omstilling af kraftvarmeværker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157