23948sdkhjf

HSHansen har stor kontrakt på plads

10.000 m² HSHansen facadeelementer skal indgå i udvidelsen af sygehuset i Kolding. Den endelige aftale omkring levering og montering er netop indgået med Region Syddanmark.
I september 2014 monteres de første af i alt 10.000 m² ”Hansen UnitAl” facadeelementer på Kolding Sygehus, som frem mod slutningen af 2015 ud- og ombygges til akutsygehus.

Første spadestik er allerede taget, og HSHansen har netop indgået den endelige aftale med Region Syddanmark.

- Vi glæder os over, at valget er faldet på os og ser frem til samarbejdet. Det bliver spændende at blive en del af projektet og ikke mindst være med til at sikre det bedst mulige resultat, siger Jesper Madsen, der er salgs- og marketingschef hos HSHansen.

Han fortæller, at de modulopbyggede facadeelementer skal bruges til den opsigtsvækkende del af byggeriet ved Kolding Sygehus. Den seks-etager høje sengebygning skal bygges oven på den eksisterende bygning og en kommende hovedbygning, og det nye byggeri kommer nærmest til at ’svæve’ over de allerede eksisterende bygninger.

Elementerne specialdesignes til opgaven og færdigsamles i HSHansens egne produktionshaller. Ifølge Jesper Madsen er systemet designet med henblik på at flytte timer fra byggepladsen til kontrollerede forhold i produktionshallen. Det er med til at sikre væsentlig kortere byggetid, minimering af risiko for fejl samt bedre totaløkonomi.

Udbygningen af Kolding Sygehus omfatter 32.000 m² bestående af et sengeafsnit, en fælles akutmodtagelse og en ny ankomstbygning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063