23948sdkhjf

Køge Rådhus renoveres for 32 millioner

Elindco, Caverion og Intervent har vundet storentrepriserne på en renovering af Køge Rådhus.
Køge kommune ønsker at forbedre energieffektiviteten og indeklimaet på Køge Rådhus, og har derfor haft tre storentrepriser på projektet i udbud. Vinderne er fundet og det første arbejde for nyligt sat i gang.

Vinderne af de tre storentrepriser er:
- Storentreprise A: Tømrerarbejder, mv. blev vundet af Elindco
- Storentreprise B: Vvs- og ventilationsarbejder blev vundet af Intervent
- Storentreprise C: EL-arbejder blev vundet af Caverion (tidligere YIT)

Samlet omfatter arbejderne udskiftning af lofter, efterisolering af facade, udskiftning af ventilations- og varmeanlæg samt udskiftning af el-installationer.

Den samlede anlægsudgift for de tre storentrepriser er budgetteret til ca. 32 mio. kr.

Arbejde i 10 måneder
Ifølge direktør i installationsfirmaet Intervent, Per Henriksen, er tidsplanen for projektet ca. 10 måneder. I den periode forventer direktøren, at Intervents bemanding i gennemsnit vil være 8-10 montører.

Tidsplanen for etape 1, 2 og 3 var opstart den 2. september og aflevering er den 27. juni 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094