Da Børsen brændte, blev hans virksomhed landskendt: Nu bryder han tavsheden
Af Simon Kirkegård
I anledning af etårsdagen for branden i Børsen har vi på Building Supply valgt at genudgive det store interview med Brian Toft fra kobbertækkervirksomheden Toft Kobber, som oplevede branden fra tætteste hold. Interviewet blev oprindeligt bragt den 8. januar 2025 og kan nu læses gratis her.
Brian Toft elsker kobber.
Så meget, at han har været i Tyskland for at lære særlige kobbertækningsmetoder, som kun få kan mestre herhjemme.
Så meget, at han har skrevet en bog om det.
Så meget, at hans baggårdskontor i Roskilde er fyldt med små kobberskulpturer og vægge beklædt med skinnende kobberplader.
Så meget, at hans iPhone er beklædt med et cover, der skal ligne kobber.
Derfor kan det også virke brutalt, ja, nærmest sadistisk, at det netop var Brian Toft og hans ansatte i tagdækkervirksomheden Toft Kobber, der fra tætteste hold kunne overvære det nådesløse flammeinferno i Børsen æde en af karrierens største opgaver op. Det var bygningen, som danske kobberbyggeriers gudfader, Christian IV, stod i spidsen for at opføre tilbage i 1620'erne.
Han tøvede heller ikke med at takke ja til opgaven, da han blev ringet op og spurgt, om han ville lave et tilbud. Han behøvede end ikke betænkningstid.
Tidligere havde han også arbejdet på Amalienborg og Fredensborg. Opgaven med Børsen befandt sig i samme superliga og var et af de projekter, som Brian Toft, siden han blev selvstændig i 1986, havde drømt at udføre, inden han gik på pension.
- Så at se det brænde gjorde bare ondt. Både fordi det er et nationalt klenodie, men også på grund af alle de følelser, vi har investeret i det, siger han.
Men det var ikke desto mindre det, der skete den tirsdag morgen den 16. april, hvor 10 kobberdækkere fra Toft Kobber var i færd med at lægge tag på Børsen. Klokken 7.36 gik den første brandalarm, og omtrent en time efter alarmens første hyl kollapsede bygningens velkendte spir ned i flammernes varme gab.
- Det er stadig svært at tale om, siger Brian Toft med let blanke øjne og en brødebetynget stemme.
Efter et par stille sekunder, fortsætter han i en kontrolleret tone:
- Det er som at genbesøge et traume.
Men alligevel gør han det. Til Building Supply sætter Brian Toft for første gang offentligt ord på, hvordan det var ufrivilligt at ende i Børsen-brandens epicenter af mistanker og mediebevågenhed, og hvordan man kommer gennem en af sit livs største kriser.
Morgenen, der ændrede alt
Rene Hansen havde egentlig indstillet sig på en lang pause, da han den 1. april officielt lagde en lang karriere som strategisk rådgiver og kommunikatør bag sig.
Han var træt.
Han havde brug for at trække vejret; at kunne slukke telefonen når han sov og føle de sider af tilværelsen, hvor det siges, at man kan mærke efter, hvad man vil. En slags midtlivspension. Han var færdig med at arbejde.
- Det fik jeg lov til i 15 dage, siger Rene Hansen, der på en tilfældig tirsdag blev vækket af sin kone, i hjemmet på Vesterbro, der kærligt, men hårdt ruskede liv i ham med meldingen om, at der var ild i Børsen.
De vidste, at Toft Kobber stod for udskiftningen af taget, og at hans nære ven gennem mange år Brian Toft ofte var at finde på tagtoppen. En ting var, at Børsen brændte. Noget andet var, at der kunne være menneskeliv på spil og tilmed hans gode vens. Endnu kendte hverken Rene Hansen eller konen til omfanget af branden, så han fik tændt sin telefon og ringet til Brian Toft, som forgæves havde forsøgt at ringe ham op tre gange.
Da den søvndrukne Rene Hansen fik sin ven i røret, var det med en dybfølt alvorlighed, som han sjældent havde oplevet fra Brian Toft.
- Du bliver nødt til at komme nu. Jeg skal nok samle dig op, var den kortfattede besked.
Otte minutter efter den bratte opvågning sad Rene Hansen i Brian Tofts bil med kurs mod Børsen.
161 interviews
Med høj hastighed (og nok også lidt for hurtigt, erkender han i dag) drønede Brian Toft ud gennem den smalle baggårdsåbning i Roskilde ved kontoret og navigerede gennem den værste morgentrafik med en instinktiv præcision, som selv Kevin Magnussen ville have misundt.
Kort forinden havde han netop modtaget et opkald fra en af hans medarbejdere, der, med en alvorlig stemme, fortalte, at Børsen brændte. Medarbejderens stemme lød anderledes, end den plejede, og den rummede en alvorlighed, der ikke var til at tage fejl af.
Fra Roskilde var kursen sat mod det indre København, hvor den mørke røgsøjle, der allerede kunne ses fra Hvidovre omtrent otte kilometer derfra, var et visuelt forvarsel om, at det "ikke var godt", som Brian Toft selv siger.
Da Brian Toft og Rene Hansen ankom, havde flammerne allerede godt fat i bygningen. Og som resten af Danmark kunne de blot se til, mens kulturarv gik op i røg sammen med de tusindvis af mandetimer, der var lagt i det siden 2022. At man tilmed var mere end halvvejs igennem restaureringen var heller ikke nogen formildende omstændighed.
Hurtigt foreslog Rene Hansen sin hjælp til at stå for kommunikationen og dialogen med pressen, som han havde flere års erfaring med.
Alt imens tog Brian Toft sig af situationen internt i virksomheden. For ham handlede det hovedsageligt om at få det forkromede overblik over situationen og passe på medarbejderne, som han straks tilbød psykologhjælp. For ham var det vigtigt at holde hovedet koldt, mens der var mest pres på.
Makkerparret havde dengang godt en fornemmelse af, at branden ville få offentlighedens interesse, ligesom enkelte medier nok gerne ville have fat i virksomhedens ansatte. De havde trods alt overværet hele forløbet fra første parket.
Men at Toft Kobber på daglig basis var at finde i mediernes spalter, overgik alligevel forventningen.
- I de første fire uger gav jeg 161 interviews, og i de første uger havde jeg 50-60 opkald om dagen, siger Rene Hansen.
Han havde haft størstedelen af alle danske medier i røret, mens der også var henvendelser fra både Spanien, Tyskland, Holland og Italien.
- Det var vigtigt for os, at Toft Kobber stod til rådighed for pressen, i stedet for at vi lukkede os inde. Det havde ikke gavnet nogen. Vi havde vores principper og ville ikke tale om brandårsager, men ellers stillede vi op, så længe at folk opførte sig ordentligt, siger Rene Hansen.
Brian Toft supplerer:
- I starten var jeg i alarmberedskab hele tiden, så jeg ænsede ikke den store bevågenhed. Jeg lagde låg på mine egne følelser i forsøget på at bevare overblikket. Men inderst inde vidste jeg godt, at de ville ramme mig på et tidspunkt, siger Brian Toft.
Domme og antagelser
De undertrykte følelser ramte cirka fem måneder efter den 16. april 2024.
Brian Toft husker ikke hvilken dag, eller hvad han lavede. Blot at han sad helt stille og begyndte at ryste. Følelsen genkendte han fra tidligere, hvor han havde været langt nede, og han vidste, at det var tid til at handle.
Han besøgte sin "kammerat", som "er god til det med hovedet". En nær ven, som han tidligere havde besøgt, når tingene brændte på. Det hjalp ham også med at komme videre denne gang, og i dag er han ovenpå, selvom det tog tid.
- Når jeg kom hjem fra ting, havde jeg brug for, at der ikke skulle ske noget. Jeg skulle ikke lave alt muligt, og der skulle bare være ro, så jeg kunne finde ind til de gode tanker. Når jeg fik det hele på afstand, kunne jeg se, at vi som virksomhed havde klaret det, men det var ikke let at nå dertil, siger Brian Toft.
Også Rene Hansen kunne mærke, at vennen ikke var, som han plejede.
- Ens venner er jo altid lidt irriterende, og Brian plejer ikke at holde mund, hvis der er noget, som han er utilfreds med. Men i fem måneder havde han været en skygge af sig selv. Vi havde ikke de daglige diskussioner og ofte bøjede han bare efter. Jeg var bekymret, siger Rene Hansen.
Særligt var det offentlighedens domme og antagelser, der blev ved med at hjemsøge ham.
Det var sparsomt, hvad offentligheden fik at vide om efterforskningen af brandårsagen, og det fik teorier til at florere. Han vidste godt, at det ikke var hans medarbejdere, der havde startet branden, men han frygtede alligevel, at efterforskerne nåede frem til en anden konklusion. For hvad skulle de så gøre?
Toft Kobber blev sidenhen renset og endte uden for mistanke – blandt andet på grund af noget af firmaets videoovervågningsmateriale, som politiet fik adgang til. Men selv efter mistanken var frafaldet, var Toft Kobber og Brian Toft stadig i fokus.
- Der var stadig folk, som mistænkte os. Men samtidig blev jeg også revet tilbage i situationen, hver gang jeg mødte folk, som jeg ikke havde set i lang tid, som var kede af det på mine vegne eller skulle sympatisere på anden vis. Sådan var det i flere måneder efter branden, siger Brian Toft og uddyber:
- Selvom de gjorde det i bedste mening, betød det bare, at jeg konstant blev revet tilbage i det. Traumet blev ved med at forfølge mig. Men med tiden stoppede det, og gennem samtaler med min kammerat (ham som var god til det med hovedet), min hustru, Rene og andre folk tæt på mig, kom jeg langsomt videre.
Men for et par måneder siden begyndte den 'gamle' Brian at vende tilbage. Det husker Rene Hansen, for han rejste sig spontant og gik over til Brian Tofts skrivebord.
- Velkommen tilbage, sagde han.
- Hvad mener du? spurgte Brian Toft forvirret.
- Du er blevet pisseirriterende igen.
Der vidste de begge, at det gik den rigtige vej.
Kunsten at komme videre
Siden den 16. april har det været en rutsjebanetur for Brian Toft. Han har været langt ude, langt oppe, langt nede og langt væk.
Brian Toft gør det klart, at han ikke ønsker at se sig selv som et offer. Men vigtigst af alt er, at han kan genkende sig selv igen, siger han.
Hans hjertebarn Toft Kobber er også kommet på benene igen efter Børsen-branden. Af tidligere erfaringer har han lært, at det er godt at have et par opgaver på hånden, hvis modgangen rammer. Dem havde firmaet et par stykker af, så der stadig var aktivitet at kaste sig over, mens arbejdet på Børsens tag var sat på hold.
Men også udefra blev der sendt hjælp i Toft Kobbers retning. Kort tid efter begyndte telefonerne at ringe, hvor kolleger spurgte efter hjælp, mens opgavetilbuddene også pludselig kom væltende i store mængder.
- Støtten har været overvældende. Både fra fremmede og folk jeg kender. Det er nok også første gang, at jeg sådan rigtigt rækker ud til andre efter hjælp – altså på den måde, hvor jeg virkelig har brug for det, siger Brian Toft.
Han tilføjer:
- Jeg har mest været vant til at klare tingene selv, men havde jeg ikke fået den hjælp, jeg fik, havde jeg ikke stået her i dag. Så havde jeg drejet nøglen om.
I 2025 vender Toft Kobber tilbage til Børsens tage, hvor etableringen af byggepladsen netop er startet.
Rene Hansen har også parkeret planerne om sin midtlivspension.
Hvad der startede som en vennetjeneste, blev siden til en formaliseret aftale på først en måned. En måned blev til to måneder, og to måneder blev til en permanent ansættelse, hvor Rene Hansen nu har fået ansvaret for at udvikle virksomheden. Her er seneste tiltag, at man i Toft Kobber har startet en entrepriseafdeling, hvor firmaet skal huse alt det, der skal bruges for at bygge et tag på egen hånd.
- Da jeg blev spurgt, om jeg ville ind i den daglige drift, tror jeg ikke rigtig, at jeg havde et valg, siger Rene Hansen og kigger drillende over på Brian Toft, som hurtigt bekræfter vennens ord.
- Næ, det havde du ikke.
- Venner er der for hinanden, når de har brug for det, og det var derfor, jeg overhovedet kom ind i det til at starte med. Jeg kunne hurtigt se, at det var en hård situation, og jeg skulle ikke se min ven gå i stykker, siger Rene Hansen.
Artiklen er en del af temaet Brand i Børsen.
