23948sdkhjf

Ny dansk elementproduktion skydes i gang

I denne uge indleder Perstrup på Djursland produktionen af en ny type betonelement, det såkaldte SL-dæk, der er udviklet af iværksættervirksomhed Abeo.
Igennem mere end et halvt år har de to virksomheder Abeo og Perstrup arbejdet med at etablere produktionen af et nyskabende betondæk, som fra og med denne uge bliver sat i masseproduktion på Perstrups fabrik i Kolind på Djursland.

Læs også: Betonelementer vinder markedsandele i byggeriet

En central del i den nye produktion er en nyudviklet maskinteknologi, som kan støbe og formgive letbeton i buede geometrier. Maskinen, der er den første af sin art, er netop blevet patenteret og har været nødvendig at udvikle, da mere end halvdelen af det nye betondæk består af letbeton. Og netop den nye maskine giver en række helt nye muligheder inden for elementproduktion, mener administrerende direktør i Abeo, Hans Terney Rasmussen:.

- Vi har udviklet en ny produktionsmetode, som i langt større udstrækning gør det muligt at skræddersy elementerne til det enkelte projekt. Det skyldes blandt andet, at vi kan sende produktionstegninger direkte til maskinen, som udelader at støbe beton dér, hvor der fx skal være udsparinger, huller til gennemføring og så videre. Samtidig er maskinen dobbelt så hurtig, som de maskiner der bruges i dag. Samlet set giver det både økonomiske, arkitektoniske og tekniske fordele, siger Hans Terney Rasmussen.

Færre processer på byggepladsen
Når den lette beton er blevet støbt, bliver elementerne forspændt med stålliner, som trækkes på 100 meter lange støbebaner. Til allersidst overhældes både letbeton og armering med en selvkompakterende beton. Denne støbeproces giver mulighed for at lave tilpasninger i dækket allerede på fabrikken og dermed reducere antallet af processer på byggepladsen.

Eksempelvis kan dækket produceres med specielle recesser i enderne, som gør det muligt at spænde dækkene sammen, når de er blevet monterede, og konstruere op til 75 procent længere spænd. Derudover kan der nemt indstøbes alt fra dorne og stålbeslag til vekselbjælker i dækket direkte på fabrikken. Som noget helt nyt og banebrydende kan dækket også produceres med afrundede ender og sider – en egenskab, der ikke før er set i et masseproduceret betondæk og kan bringe mere organiske former til elementbyggeriet.

Klar til ny investering
Perstrup er den første licenstager af SL-dækket og står med IBF-koncernen i ryggen allerede klar til at investere i en stor udvidelse af produktionskapaciteten, hvis efterspørgslen kræver det. Administrerende direktør Karsten Sandal har store forventninger til det nye produkt, som han kalder for en helt ny generation af betondæk.

- Da elementbyggeriet oprindeligt kom frem, var formålet at flytte processer fra byggepladsen og ind på fabrikken. De seneste årtiers stigende krav til den arkitektoniske formgivning og myndighedskrav til konstruktionerne har udgjort en stor produktionsteknisk udfordring, som har rykket mange processer tilbage på byggepladsen. Med SL-dækket har vi nu etableret en industriel produktion, der kan give mange af de samme fleksible løsninger, der traditionelt forbindes med in-situ og filigran-løsninger, men koster 70 procent mindre, da det bliver masseproduceret ligesom huldæk og leveres færdigstøbt på pladsen.

Inden produktionen begynder i næste uge, har Perstrup allerede modtaget ordrer til de første byggerier. I øvrigt kan de nye betondæk opleves på tæt hold torsdag den 21. november i København, på kulturkajen Docken i Nordhavn, hvor en række nyproducerede elementer præsenteret i forbindelse med et kombineret kunde- og networking-arrangement.

Abeo blev etableret i 2010, og SL-dækket blev samme år kåret til verdens bedste cleantech ide ved VM i Cleantech i Silicon Valley, USA.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094