Spadestik til 12 etager på kanten af Limfjorden
På Aalborgs Østre Havn opføres boligbyggeri i 12 etager med A. Enggaard som hovedentreprenør. Onsdag blev der taget 1. spadestik.
Punkthuset på kanten af Limfjorden og med det kommende Musikkens Hus som nærmeste nabo mod vest. (Visualisering: Schmidt Hammer Lassen Architects)
Det nye boligbyggeri får 30 luksuslejligheder fordelt over de mange etager. Her indrettes tre boliger på hver etage i den forskudte sekskantede bygning, der får en lukket parkeringskælder i to dæk under sig. Øverst oppe indrettes to penthouseboliger.
Boligbyggeriet, der er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects og har A. Enggaard som hovedentreprenør, står efter planen klar i 2015.
Læs mere: Nye lejligheder i 10 etager ved Limfjorden.