Fra frit fald til fast grund: Danske vinduesproducenter tjener mere på mindre
De danske vinduesproducenter har formået at skrue op for indtjeningen i et stillestående marked. Og også på konsolideringsfronten har der været stilstand, skønt intet tyder på, at de mindre fremover får lettere ved at klare sig mod branchens tunge spillere
Et katastrofalt 2023 blev afløst af stilstand i den danske vinduesindustri, hvor effektiviteten til gengæld har fået et gedigent løft.
Skønt 2024 blev et år i stilstand, formåede branchens største spillere at løfte det samlede driftsresultat markant, mens antallet af hænder forblev stort set uændret.
Det viser en ny brancheanalyse, Building Supply har udarbejdet på baggrund af årsrapporterne fra branchens 28 største aktører.