23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stor ordre: Leverer flere end 900 vinduer til projekt på tidligere skolegrund

Vindunor står for leverancen af vinduer og døre til boligprojekt på tidligere skolegrund i Brande

Opdateret kl. 12.20 med et enkelt citat fra Jes Vejby, storkunde- og projektdirektør hos Vindunor

På grunden i Brande, hvor Præstelundsskolen tidligere havde til huse, er JCN Bolig i fuld gang med at opføre Det Grønne Plus; et boligbyggeri med 137 ejer- og lejeboliger fordelt på rækkehuse, seniorboliger og lejligheder.

Til sådan et projekt, skal der bruges en hel del vindues- og dørelementer. Og dem står Vindunor for at levere. 

Faktisk hele 922 for at være præcis. Det oplyser Vindunor i en pressemeddelelse.

Vindues- og dørelementerne produceres på fabrikken i Hjørring, og leverancen spænder fra store terrassepartier til vinduer med ekstra dybe karme. 

- Det er endnu en stor og vigtig ordre i vores projektafdeling, som vi er rigtig glade for, oplyser Jes Vejby, storkunde- og projektdirektør hos Vindunor, i et skriftligt citat til Building Supply.

Vindunor har ifølge Casper Skødt Nielsen, produktionschef hos JCN Bolig, ikke kun leveret elementerne, men også bidraget til at finpudse løsningerne, så de matcher både bygherrens ønsker og arkitektens visioner. 

Det er virksomhedens Nor48-vinduer, der anvendes i byggeriet. Det er et 3-lags træ/alu-vindue, som for nylig fået en ny miljøvaredeklaration.

Ud over leveringen har Vindunor stillet egne folk til rådighed for at sikre en god montageopstart på pladsen. 

- Det har givet vores håndværkere en god indkøring og formentlig også sparet os for flere servicesager, lyder det fra Casper Skødt Nielsen.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.275|