Aarhus Byråd har netop godkendt en ny, 17 hektar stor bypark i Lisbjerg.
Det svarer omtrent til størrelsen på Botanisk Have i det centrale Aarhus.
Anlægget af den store park sker ifølge projektleder i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Jens Ole Madsen, for at gøre området endnu mere attraktivt for især børnefamilier, som over de senere år er valfartet til den nordlige Aarhus-forstad.