Et nyt spahotel skyder i disse måneder op på Aarhus Ø, og her har porebetonproducenten Xella en vigtig finger med i spillet.
Med omtrent 340 værelser, flere spaetager og omkring 16.000 kvm kontorareal skal arkitektonisk ambition forenes med teknisk kompleksitet, og som underentreprenør på porebetonentreprisen har Aros Development været en central aktør i projektets indre strukturer.
Annonce- Det er et helt fantastisk projekt at være en del af – både i omfang og i kompleksitet. Vi arbejder i højden som på få andre byggerier, og samtidig har hotellets spaområder og de mange tekniske løsninger stillet store krav til præcisionen, udtaler Camilla Taulbjerg Poulsen, entrepriseleder hos Aros Development, i en pressemeddelelse.
Annonce
I alt skal der monteres omkring 7000 kvm porebetonvægge, og særligt de øverste etager herunder spaområderne har krævet avancerede løsninger.
Det gælder andet omfattende brug af buede porebetonblokke i forskellige radiusser, som Xella har stået for at levere, mens Aros Development har udført montagen.
AnnonceLeverancerne har strakt sig over en lang periode og krævet både fleksibilitet og præcision, da arbejdet foregår parallelt på mange etager og under skiftende tidsplaner. Og også for materialeleverandøren har der været tale om et usædvanligt projekt.
- Kombinationen af højden, konstruktionens kompleksitet og ønsket om præcise, formbare porebetonløsninger stiller store krav til både materiale og samarbejde. Vi er stolte af at bidrage til et byggeri, der skiller sig ud – både i skala og i arkitektonisk ambition, udtaler Normann G. Karlsen, salgsdirektør i Xella Danmark.
Annonce Annonce