23948sdkhjf

Georg Jensen sikrer dansk design med tåge

En af de fornemmeste repræsentanter for dansk design og kunsthåndværk – Georg Jensen - har valgt at installere tågesikring i sin hovedforretning på Amager Torv i Københavns centrum...
Med en placering på Strøget i København tiltrækker Georg Jensen mange turister og andre kunder. Men desværre også indbrudstyve, der går efter butikkens elegante og kostbare kunsthåndværk i sølv.


Efter råd fra Georg Jensens forsikringsselskab besluttede man derfor at udvide den eksisterende tyverisikring med tågegeneratorer, der i løbet af sekunder fylder lokalerne med en tyk tåge, så det er umuligt for indbrudstyven at finde rundt i lokalerne.

- Med kælder og to etager med mange individuelle rum er det et stort areal, vi skal have sikret. Og det på ganske kort tid. Derfor har vi efter råd fra vores leverandør installeret mange enkelte tågegeneratorer, fortæller Jakob Sinding, Georg Jensen.

Foreløbig har der heldigvis ikke været indbrud i forretningen, men Jakob Sinding har set virkningen af tågegeneratorerne ved en test.

- Det er overordentligt effektivt. Man bliver nærmest forskrækket, når man står i det, og tågen vælder frem, uddyber han.

Men selv om tågen dækker alt i forretningen er den ganske uskadelig for både personer og produkter.

- Efter testen sørgede vi bare for en ordentlig gang udluftning. Derefter stod forretningen som før tågen havde fyldt den, slutter Jakob Sinding, Georg Jensen. Dansk kvalitet

Tåge er en forholdsvis ny sikringsform. Eneste danske og nordiske producent er Protect A/S i Hasselager syd for Århus.

Siden Protect blev etableret i 2001 har man installeret over 5.000 anlæg med tågesikring hos så vidt forskellige kunder som undervisningsinstitutioner, optikere, guldsmede, radio-/TV- og edb-forhandlere, på tankstationer og i sommerhuse. Blandt andet har Jyske Bank ladet sine 120 afdelinger sikre med røgkanoner, så bankernes dyre møbler, AV- og IT-udstyr ikke forsvinder.

Kontakten lokalt varetages af et landsdækkende net af alarminstallatører og forhandlere. Hos Georg Jensen er det City Låse & Sikringsservice ( www.citylaase.dk) , der har stået for beregninger og installation.

Tågegeneratorerne monteres altid som et supplement til den øvrige tyverisikring. Idet alarmen aktiveres, fyldes rummet eller rummene med en tæt tåge. Det får tyven til at holde sig ude af rummet eller skynde sig at forlade det, hvis han er inde i det. Tågen er ganske uskadelig for mennesker, dyr og inventar, men så tæt, at det er ganske umuligt at finde effekter i rummet.

Protect har siden grundlæggelsen været inde i en kraftig ekspansion nationalt og internationalt. I dag eksporterer man til over 30 lande. Senest har man med stor succes etableret sig med enedistributører i USA, Australien og New Zealand.

- Og så er vi stolte over, at vi sidste efterår nåede i finalen ved uddelingen af Regeringens Iværksætterpris 2004 foran knap 450 andre virksomheder, slutter administrerende direktør Poul Dalsgaard, Protect.

Kilde: Protect A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093