23948sdkhjf

Samlet europæisk fokus på asbest

I andet halvår af 2006 er der i hele EU fokus på arbejde med asbest. Det drejer sig om de ansattes sikkerhed, når de skal nedrive, fjerne og håndtere affald og produkter, der indeholder asbest.
EU’s fokus på asbest betyder, at Arbejdstilsynet i september og oktober fører ekstra tilsyn på området.

- Det er positivt, at arbejdstilsynene i alle EU-lande er enige om at se på, om nedrivning, fjernelse og affaldshåndtering sker på en forsvarlig måde, siger direktør Jens Jensen, Arbejdstilsynet.

I dag er det i alle EU-landene forbudt at markedsføre og bruge produkter, der indeholder asbest. I Danmark har det været forbudt siden 1988 at bruge asbestholdige byggematerialer.

For at komme helt af med asbesten, er det tilladt at nedrive, fjerne og bortskaffe asbestholdige materialer. Men der stilles skrappe krav til dette arbejde. I Danmark skal der bl.a. være en arbejdsplan om ventilation og at de ansatte skal bruge beskyttelsesdragter. Den ansatte skal også have en grundig instruktion i, hvordan det konkrete stykke arbejde skal udføres på en farefri måde.

Ved indvendig nedrivning af asbest skal arbejdet anmeldes til Arbejdstilsynet, og de ansatte skal have gennemgået en særlig uddannelse godkendt af Arbejdstilsynet. Desuden skal virksomheden over for Arbejdstilsynet kunne dokumentere, at virksomheden er kvalificeret til at påtage sig arbejdet.

Kilde: Arbejdstilsynet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141