23948sdkhjf

Ny VVS-generation hjælper Gråsten-firma

R. Pedersen VVS har installeret fire store varmepumper hos Toptryk Grafisk i Gråsten. De erstatter det oliefyr, som VVS-firmaet tidligere ejer tidligere har installeret.
Direktøren og de 27 medarbejdere hos Toptryk Grafisk i Gråsten har god grund til at gnide sig i hænderne. Ikke for at holde varmen, men over at virksomheden sparer over 150.000 kroner på opvarmning.

Firmaets gamle oliefyr er sendt på pension på anbefaling af R. Pedersen VVS, som samtidig har erstattet det med fire store luft-til-vand varmepumper. Besparelsen på olieregningen gør, at investeringen på cirka 625.000 kroner er tjent hjem på lidt over tre år.

De fire varmepumper er projekteret af Vølund Varmeteknik.

Energi i generationer
Regnar Pedersen er tredje generation i R. Pedersen VVS, som har en lang historie med trykkeriet.

- Det var min far, som for mange år siden installerede oliefyret hos Toptryk Grafisk. Derfor er jeg glad for, at jeg kunne hjælpe med en tidssvarende og langt mere effektiv og grøn løsning. Oven i købet med en fantastisk anlægs- og driftøkonomi. En rigtig win-win-situation, siger Regnar Pedersen, hvis firma desuden hjalp med at udforme en ansøgning, der sikrede Toptryk Grafisk et energitilskud på over 125.000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125