23948sdkhjf

Tømrermesterens foretrukne leverandør af døre og vinduer fylder 40

Stolte håndværksmæssige traditioner og moderne rationel produktion har været opskriften for Outrup Vinduer & Døre gennem 40 år. Læg dertil, at Outrup har valgt at samarbejde med landets tømrermestre og på den måde sikret en stærk og holdbar forretningsudvikling.
Historien om Outrup startede den 17. juni 1968. Harry Ringgaard købte gamle Kjeldsens tømrerværksted i Outrup på Mors. Det blev starten til en virksomhed, der hurtigt udviklede sig til egentlig fabriksproduktion af vinduer og døre.

I dag fremstår virksomheden med et moderne og effektiv produktionsudstyr, der netop har gennemgået endnu en markant udvikling. Gennem de sidste 15 år har virksomheden konstant optimeret hele produktionsanlægget, så det i dag er 100% gearet til effektiv og rationel produktion af vinduer og døre - uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Outrup er kendt for at producere fyrretræsvinduer og døre i høj kvalitet og efter individuelle mål. Et Outrup-vindue er fremstillet af min. 90% kernetræ på udvendige dele. Det betyder, at træet har tætte årringe og et højt indhold af harpiks, der yder en naturlig beskyttelse mod råd og svamp. Ud over den miljøvenlige 4-lags overfladebehandling produceres Outrup vinduer og døre med konstruktionsmæssige egenskaber, der sikrer en god vejrbestandighed og lang levetid. Sortimentet er bredt og omfatter moderne Ramme-, Bondehus-, Dannebrogs- og Palævinduer.

Outrup har også udviklet Alufront, der er kvalitetsvinduer og døre med rammer og karme i vejrbestandigt aluminium udvendigt. Alufront kombinerer det bedste materiale indvendigt og udvendigt. Behageligt træ indvendig og robust vedligeholdelsesfrit aluminium udvendigt.

Gearet til fremtidens udfordringer
Outrup beskæftiger i dag 170 medarbejdere på fabrikken på Mors. Virksomheden ejes og drives i dag af anden generation, direktør Mogens Ringgaard.

- Vores fokus retter sig mod to væsentlige områder. Nemlig vores kunder - de tømrermestre over hele landet, som ønsker at handle med os. Og vores produktion og dermed kvaliteten af de produkter, vi leverer. Vi er en jysk virksomhed med stolte håndværksmæssige traditioner, så vi holder, hvad vi lover, fortæller Mogens Ringgaard. Han har været en del af virksomheden i mange år og har siden 1997 stået i spidsen for Outrup.

- Gennem de sidste år har vi investeret markant i både produktion, IT og administration. Alt sammen for at være konkurrencedygtige og kunne leve op til tømrermestrenes krav - både til kvaliteten af vores produkter, men også til den måde vi samarbejder på. Derfor mener jeg, at vi godt forberedte på fremtiden, siger Mogens Ringgaard.

Kilde: Outrup Vinduer & Døre

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141