23948sdkhjf

Fynsk vinduesfabrik kører videre efter konkurs

Det fynske vinduesfirma Total Døre & Vinduer i Munkebo på Fyn er gået konkurs, men fortsætter tilsyneladende aktiviteterne under samme navn.

Det fremgår af registeroplysninger på selskaberne i Munkebo.

5. juli blev et konkursdekret afsagt over Total Døre & Vinduer A/S. Cirka en måned efter at selskabet var blevet omdøbt til Aktieselskabet af 22. december 1999.

I senest aflagte regnskab, som er for kalenderåret 2014, var driften positiv og egenkapitalen på 2,5 mio. kroner, men den samlede gæld var noteret til 9,5 millioner.

Selskabets sidste direktør Palle Duelund bekræfter, at et selskab er gået konkurs, men at Total Døre & Vinduer lever og eksisterer. Til Wood Supply siger han, at der er tale om et ”datterselskab i koncernen”. Mere ønsker han ikke at sige.

- Jeg har ikke mandat til at udtale mig yderligere, siger han og henviser til sagens kurator, som er Tue Lundkvist fra Ajour Advokater i Odense.

Registeroplysninger viser, at han i starten af juni – cirka en måned før konkursdekretet - omdøbte et selskab ved Total Bolig og Erhverv til Total Døre & Vinduer ApS, som kom ud af kalenderåret 2015 med et tab på 3,3 mio. kr. og en egenkapital på godt 1 million og en samlet gæld på 7,6 mio. kr.

Dermed er der et fungerende driftsselskab, som viderebærer det krakkede firmas varemærke. Kun selskabstype udgør en navneforskel.

Betyder det, at der er foretaget en art rekonstruktion af Total Døre & Vinduer?

- Det har jeg ingen kommentar til, siger Palle Duelund til Wood Supply.

Det var ikke muligt at træffe kurator Tue Lundkvist. Advokatkontoret oplyser, at han har sommerferie.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125