23948sdkhjf

Herning-entreprenør skal udvide Regionshospital

Regionsråd giver grønt lys til et nyt Kvinde-Barn Hus i Hjørring. Første spadestik tages til september.

Et enigt Regionsråd har den 20. juni 2017 bevilget 154 mio. kroner til en nybygning af et Kvinde-Barn Hus på Regionshospital Nordjylland i Hjørring.

Samtidig er det på baggrund af et EU-udbud besluttet at antage C.C. Contractor som totalentreprenør på byggeriet, der løber op i 154 mio. kroner.

Der er tale om et byggeri på godt 7.500 kvadratmeter fordelt mellem tre etager plus kælder. C.C. Contractors vinderprojekt er udviklet i samarbejde med Creo Arkitekter, Bjørk & Maigård, Egebjerg By & Landskab og Midtconsult.

- Det er et længe ønsket hus, der nu bliver bygget, for ønsket om en ny børneafdeling har mange år på bagen, siger regionsrådsmedlem Per Larsen (K).

Han peger på, at huset allerede var med på ønskesedlen i slutningen af 1990’erne, hvor det blev overhalet indenom af først den medicinske sengebygning, som stod klar i 2008, og derefter af akutmodtagelsen, som blev taget i brug i 2013.

- I 2015 var det et alt for dyrt licitationsresultat, der spændte ben for projektet. Nu har vi heldigvis udsigt til at få et rigtig flot og tidssvarende Kvinde-Barn Hus til stor glæde for både patienter og personale, siger Per Larsen.

Kvinde-Barn Huset er en del af en større udbygning og renovering, som har været undervejs, siden C.F. Møller og Moe vandt projektkonkurrencen for det daværende Sygehus Vendsyssel i 2014.  

Der planlægges første spadestik til Kvinde-Barn Huset fredag den 15. september 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094