23948sdkhjf

Stor Norlund-investering skal bide skeer med svenske storkonkurrenter på spær

- Der er kunder, som vi ikke har kunnet handle med. De har sagt ”kom igen, når I kan sortere C24-maskinsorteret træ”, fortæller Jørgen Sølvsten Skriver, adm. direktør hos Norlund.

Netop derfor har savværket Norlund i Rold Skov investeret mellem 1 og 2 millioner i et automatisk sorteringsanlæg, som automatisk sorterer og udvælger det bedste C24-spærtræ, som skal indgå i bygningskonstruktioner.

C24 er en minimumsstandard til styrkesorteret træ til spær.

Ifølge Norlund bliver det nordjyske savværk dermed det første i Danmark, som med rette certifikat nu kan levere C24-træet maskinsorteret i stedet for træ, der er visuelt sorteret med menneskeøjne.

Maskinsortering har i et stykke tid været en markedsstandard, der var slået an af svenske producenter. Jørgen Sølvsten Skriver anfører, at det sikrer højere ensartethed og kvalitetsniveau, og maskinsorteret spærtræ bærer et stempel, som kunderne orienterer sig imod på markedet.

Svenskerne satte prisen
Selv om Norlund har investeret i at skabe højere kvalitet, betyder det ikke, at det nordjyske savværk nu vil kunne tage flere penge for sit spærtræ.

- Ikke som markedet har udviklet sig. Det har været svenskernes konkurrencefordel, at de har sat overliggeren højt, og det har bestemt prisen på det danske marked.

Til gengæld håber Jørgen Sølvsten Skriver, at Norlund kan øge sin markedsandel og tage danske kædekunder tilbage fra svenske leverandører.

- Vores kædekunder handler typisk med  typehusfirmaer, tømrermestre og entreprenører. Det er ofte  kunders kunder, der har stillet det som et krav, at spærtræet er maskinsorteret.

Den svenske sorteringsmaskine, som Norlund har investeret i, laver en optisk analyse af et stykke træ, og måler densiteten.

Det spærtræ, som ikke består en maskinsortering, sælges i en andensorteret varekategori.

Sorteringsanlægget er taget i brug efter 9 måneders grundig planlægning, afprøvning og videreuddannelse af medarbejderne, og den første portion er blevet produceret til lager.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109