23948sdkhjf

MT Højgaard genbesætter ikke direktørstilling

I februar blev Claus Skytte ansat i en nyoprettet stilling som projektudviklingsdirektør i Projektudvikling & OPP hos MT Højgaard. 

Men efter blot et lille halvt år med det operationelle ansvar for projektudviklingen i Østdanmark er Claus Skytte nu tilbage hos Bonava, hvor han kom fra.

Det betyder imidertid ikke, at MT Højgaard nu er på jagt efter en afløser. Stillingen som projektudviklingsdirektør bliver nemlig ikke genbesat, oplyser divisionsdirektør Christina Jørgensen i en e-mail til Building Supply.

Til gengæld forventer hun, at projektudviklingsteamet i Østdanmark i løbet af efteråret vil blive styrket med ”to væsentlige udviklingskompetencer” i andre funktioner.

Det sker som en konsekvens af et stigende aktivitetsniveau inden for projektudvikling. MT Højgaard opfører aktuelt boligudviklingsprojekter på Ndr. Jernbanevej i Hillerød, Amalieparken i Vallensbæk Strand og Hummeltoftevej i Sorgenfri. Desuden er koncernen i gang med at opføre et kontorhus for PFA Pension i Aarhus.

Ledelsen i Projektudvikling & OPP i MT Højgaard udgøres fremadrettet af divisionsdirektør Christina Jørgensen, Joan Clausen (OPP-ansvarlig), Erik Nielsen (ansvarlig for bygherrefunktionen) og Finn Mortensen (ansvarlig for projektudvikling i Vestdanmark).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204