23948sdkhjf

MT Højgaard-fabrik øger produktionen og søger nye folk

Siden 1960’erne har Monberg & Thorsen, i dag MT Højgaard, haft produktionshal og værksted på Hareskovvej 13 i Kalundborg.

Oprindeligt blev der fremstillet stålkonstruktioner og rør, men de sidste mange år har fabrikken produceret komplicerede betonelementer til MT Højgaards egne projekter.

Nu er ambitionsniveauet sat op. Under navnet Kalundborg Beton vil fabrikken fremover også eksternt tilbyde betonelementer, der ikke leveres som standard hos de etablerede leverandører.

- Vi har længe produceret komplicerede betonelementer. Denne produktion øges og vil dække et behov fra kunder, der har udfordringer med at holde produktionen i gang på grund af lange leveringstider, eller fordi de har behov for komplicerede eller specialiserede betonelementer, siger afdelingschef Wouter Slooten.

Han oplyser, at antallet af medarbejdere i produktionen siden juni er øget fra tre til 16, og der forventes yderligere ansættelser i den nærmeste fremtid. Blandt andet er man på udkig efter en produktionsleder og en fabrikschef.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125