23948sdkhjf

Entreprenører på plads til nyt gigthospital

Kontrakterne er underskrevet, og Gigtforeningen flytter i efteråret 2018 sit hospital i Gråsten til nye rammer i Sønderborg.

Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten flytter næste år til nye faciliteter på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.

Kontrakterne på de syv entrepriser er underskrevet, og byggeriet kan nu gå i gang.

FAKTA: Nyt Kong Christian X’ Gigthospital

Projektet omfatter renovering af ca. 5.500 m² af det eksisterende Sygehus Sønderjylland og en ny tilbygning på ca. 640 m². Den nye tilbygning med terapibassin og omklædningsfaciliteter bygges sammen med det eksisterende sygehus.

Projektet er designet af Rubow Arkitekter i samarbejde med Link Arkitektur, Hundsbæk & Henriksen, Teknologisk Institut, Gade & Mortensen Akustik samt flere specialister inden for blandt andet tilgængelighed og helende arkitektur.

Som entreprenører er valgt: P. Olesen A/S, Chr. Johannsen A/S, Jorton A/S, Wicotec Kirkebjerg A/S, PØ Leg og teknik A/S, Dominus A/S, Siemens A/S.

Et team med Rubow Arkitekter i spidsen blev i 2015 udpeget som totalrådgiver på projektet, der omfatter 5.500 kvadratmeter ombygning af det eksisterende hospital og en cirka 640 kvadratmeter stor tilbygning med terapibassin og omklædningsfaciliteter.

- Det nye gigthospital og den store investering i byggeriet bliver en gevinst for gigtpatienter og for Region Syddanmark. Jeg glæder mig til at følge projektet. Visionen om at drive Gigthospitalet i tæt sammenhæng med sygehuset i Sønderborg giver muligheder for masser af synergi. Det er jeg sikker på, at vi får realiseret i fællesskab, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark Stephanie Lose (V).

Gigtforeningen har siden 1956 drevet Kong Christian X´s Gigthospital i Gråsten. De nye rammer i Sønderborg giver mulighed for at modsvare nye behandlingsmetoder.

Det nye hospital i Sønderborg bliver således Danmarks første højtspecialiserede og forskningsbaserede center for reumatologi, der kan tilbyde helt nye behandlingskoncepter for svært syge mennesker med gigt.

- Ved at opspore sygdommen så tidligt som muligt og angribe den offensivt i de første faser har Gigtforeningens forskere skabt internationalt anerkendte resultater. Det er det arbejde, det nye hospital nu skal bygge videre på, siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094