23948sdkhjf

JFP har jyske ordrer for en halv milliard til 2018

I løbet af blot en uges tid har Jørgen Friis Poulsen A/S (JFP) lukket tre ordrer med en samlet entreprisesum på over 300 mio. kroner.

Således blev Herning-firmaet i sidste uge valgt som hovedentreprenør på byggeriet af det nye Vejen Rådhus og på en ny lagerhal hos Ege Tæpper. Og her til formiddag kom så nyheden om, at JFP har vundet totalentreprisen på den nye psykiatriske afdeling ved DNV-Gødstrup.

- Dermed har vi allerede ordrer inde for knap en halv milliard kroner i Jylland i 2018. Og både i Jylland og Sjælland regner vi i øjeblikket på en del større opgaver, hvor vi er prækvalificeret eller indbudt, fortæller administrerende direktør Jesper Friis Poulsen i en pressemeddelelse.

Han glæder sig ikke mindst over kontrakten i Gødstrup, der er JFP’s fjerde på det herningensiske supersygehus. Sideløbende har JFP også udført fire entrepriser på DNU-byggeriet i Aarhus.

- Vi er stolte over, at Region Midtjylland værdsætter samarbejdet med os i sådan en grad, at de har lyst til at fortsætte på denne fjerde entreprise. Det er en tillid, som vi glæder os til at leve op til. Når det er sagt, glæder jeg mig samtidig over, at vores mere langsigtede strategi omkring sygehusbyggeri har vist sig at være rigtig. Vi anlagde en strategi og gik benhårdt efter at opbygge værdifuld viden på området. Den strategi har gennem de seneste to år virkelig båret frugt, som vi stadig kan høste, siger Jesper Friis Poulsen.

På DNU og DNV har JFP samlet opført knap 192.000 kvadratmeter nybyggeri, heraf cirka halvdelen i joint venture med Max Bögl.

Læs mere om: JFP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094