23948sdkhjf

Jysk boligentreprenør rykker ind på Sjælland

Med boligselskabet Trollebo Næstved/Domea som bygherre går JCN Bolig nu i gang med at opføre 3.800 kvadratmeter ungdoms- og familieboliger i Næstved.

Det er Vildbjerg-firmaets første byggeprojekt på Sjælland, og flere forventes at følge i nær fremtid.

Således fortæller salgs- og udviklingsdirektør Lars Adamsen, at JCN Bolig er i de afsluttende forhandlinger om fem større projekter i eller omkring København:

- Jeg fornemmer tydeligt, at vi er blevet taget godt imod på det sjællandske marked, siger han.

Produktet skal være det samme 
JCN Bolig har gennem de seneste år modtaget flere henvendelser fra kunder, som ønskede at hyre firmaet til byggeprojekter på Sjælland. Men de har hidtil fået nej, fordi der først skulle opbygges en base i det østjyske.

Her er fundamentet nu så solidt, at ledelsen er klar til at tage turen over Storebælt:

- Det er helt centralt for JCN Bolig, at produktet, man køber hos os, er det samme, uanset om man køber det i Jylland eller Sjælland, siger Lars Adamsen.

Al levere det samme produkt betyder, at firmaets kernekompetencer inden for tømrer, beton og elementmontage altid udføres med egne håndværkere, og at alle projekter afleveres til tiden.

- Det kan kun lade sig gøre med den høje ambition med Sjælland, hvis Jylland har et stærkt fundament og er i god gænge, pointerer adm. direktør Flemming V.T. Rasmussen.

Det kommende boligbyggeri i Næstved, der opføres i samarbejde med Casa Arkitekter og Lyngkilde Rådgivende Ingeniører, er vundet via en rammeaftale, hvor Domea valgte JCN Bolig og tre andre entreprenørfirmaer som vindere i foråret.

JCN Bolig har også netop sikret sig en opgave i Skanderborg, hvor 45 boliger skal opføres for Domis i området Ovenvande i samarbejde med Laban Arkitekter og ingeniørfirmaet Søren Jensen. Projektet løber op i 70 mio. kroner, og der er option på yderligere en etape til cirka 90 mio. kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094