23948sdkhjf

Europas første 3D-printede bygning har været en udfordring

Det næsten færdige byggeri vises frem i forbindelse med en stor konference i København om to uger.

Efter lidt over to måneder har 3D Printhuset A/S nu afsluttet byggeriet af Europas første 3D-printede bygning.

Selve printningen gik fint og tog kun cirka 50 timer, fortæller administrerende direktør Henrik Lund-Nielsen. Men udfordringer på en lang række andre områder har forlænget byggeriet med nogle uger i forhold til den oprindelige tidsplan:

- Vi var måske for optimistiske i vores planlægning, men det er også svært at forudse og dermed planlægge problemer, som man ikke rigtigt er vant til. Det er jo første gang, at nogen gør dette i Europa, og det ville være lidt mærkeligt, hvis vi blev verdensmestre den første gang. Når det så er sagt, så har vi altså formået at printe bygningen som tiltænkt, og vi har lært rigtigt meget af det. Da jeg er optimistisk af natur, vil jeg helst fokusere på den del, siger Henrik Lund-Nielsen.

Detaljerne i byggeprocessen holder 3D Printhuset for sig selv – indtil den 30. november, hvor The BOD, som den nye bygning kaldes, er blandt højdepunkterne ved en international konference om 3D-printet byggeri hos Ingeniørforeningen IDA i København.

- Vi havde planlagt, at bygningen skulle være helt færdig til fremvisning den 30. november, men det når vi ikke. Vi er dog langt nok til, at alle kan komme og se resultatet af anvendelsen af 3D-print-teknologien, og så betyder det lidt mindre, om der endnu ikke er installeret f.eks. køkken og toilet, siger Henrik Lund-Nielsen.

Artiklen er en del af temaet 3D-printet byggeri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096