23948sdkhjf

Silkeborg-firma vil bygge boliger på Haderslev Havn

Nyt projekt kan skyde op, hvor et nedbrændt renæssanceslot tidligere lå.

Henton Ejendomme afventer lige nu Haderslev Kommunes tilbagemelding på, om selskabet kan få lov til at gå videre med planerne om at bygge 126 nye boliger på havnen i Haderslev.

Hensigten er, at projektet, som består af fem bygninger i fire etager, skal opføres i etaper med byggestart i 2018.

Årstiderne Arkitekter har tegnet de nye boliger, der skal opføres på den grund, hvor renæssanceslottet Hansborg oprindeligt lå.

Bygningerne er placeret, så ude- og parkeringsarealerne i bebyggelsen gendanner slottets form. Selve bebyggelsen tænkes opført i teglsten i forskellige nuancer og er en moderne fortolkning af den klassiske bykarré, med fokus på komposition og detaljering i murværket.

Lars Møller fra Henton Ejendomme vurderer over for JydskeVestkysten, at projektet ligger inden for rammerne i den gældende lokalplan. Er kommunen af samme overbevisning, vil Henton Ejendomme gå i gang med at sammensætte en investeorkreds og udarbejde byggeansøgning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109